Har en blogger ytringsfrihed?

Når man, som jeg, har meninger om en masse ting og ovenikøbet tillader sig at nedskrive og publicere nogle af dem, så er det klart at der er nogle der vil kæmpe imod. Sålænge de der er uenige med mig holder sig til at give verbalt udtryk for det, og argumentere for andre synspunkter har jeg ingen problemer med det. Mit mål i livet er ikke, at alle skal mene det samme som mig. Det ville nok også være en lidt naiv mission. Jeg er nok også mere “taler” end “politiker”, når det kommer til stykket.

Men når der gribes til andre metoder i debatten, end netop debat, så bliver jeg irreteret, sur eller skuffet. Og det sker desværre i højere og højere grad. Og det er et problem, som jeg i særlig grad oplever at andre bloggere også står med. Har en blogger ikke ytringsfrihed? Og bør en blogger ikke i princippet have samme rettigheder til at give sin mening til kende, som alle andre medier?

Jo, jeg mener naturligvis at en blogger bør have nøjagtigt de samme rettigheder for at udtrykke sin mening, som alle andre og alle andre medier, og jeg mener også at bloggere det meste af vejen bør have nogle af de samme journalistiske rettigheder, som traditionelle medier har – f.eks. retten til kildebeskyttelse. Naturligvis skal vi som bloggere så også stå til ansvar for loven.

Men netop fordi de fleste blogger er “små” og står helt alene, oplever jeg som sagt i stigende grad et press fra mange sider om, at skrive på en bestemt måde, lad være med at skrive på en anden, og ikke mindst krav om at fjerne ting man allerede har skrevet.

Jeg har oplevet en bred vifte af disse forsøg på indblanding – lige fra fjolset der i flere dage ringer hvert 2. minut på min mobil og råber og skriger, til den stigende mængder af trusler, som jeg modtager fra advokater.

Lad mig starte med at sige, at jeg ikke har givet efter for en eneste af disse helt urimelige forsøg på at få mig til at holde mund – undertrykke min ytringsfrihed, men det er også fordi jeg har råd til en ordentlig advokat. Mange andre lader sig hurtigt true til at gøre som befalet – uanset om det er rimeligt eller ej.

Mængden af psykopater der dyrker telefontrusler eller selvtægt er i praksis meget lille. Det er egentligt ikke der jeg ser det største problem. De er få og som regel nogle krystere når det kommer til stykket.

Der hvor jeg oplever problemet som værende størst er den stigende mængde af trusler jeg modtager fra advokater. Jeg mener der er tale om en meget farlig udvikling, som desværre ser ud til at være drevet af nogle få pengehungrede og skruppeløse advokaters lyst til at få flere af de her sager. De tjener jo lige meget hvordan udfaldet bliver. Men taberne bliver både os bloggere, der druknes i disse urimelige og helt grundløse anklager, og mediemangfoldigheden, som ellers i denne tid er i rivende udvikling bl.a. gennem blogs. Og ytringsfriheden. Det er ytringsfriheden der lider under det her. Ikke bare de store mediers ytringsfrihed, men demokratiske folkelige medier som netop blogs – og ja, nettet som helhed.

Jeg synes juraen misbruges af disse advokater. Resultaterne er vist rigeligt bevis i sig selv – ingen af de trusler jeg indtil nu har modtaget fra advokater har ført til at de faktisk har rejst en sag, og jeg har aldrig betalt en krone! Der er simpelt hen ikke hold i dem. Men som sagt tror jeg andre lader sig skræmme.

Helt konkret oplever jeg Markedsføringsloven, samt lovgivning om injurier og æreskrænkelser groft misbruges.

I Markedsføringsloven er der ganske vist nogle begrænsninger på, hvad erhvervsdrivende må sige om andre konkurrenter. Jeg synes denne del af loven er helt ude i hampen, men den er der, så det må vi leve med. Spørgsmålet er hvordan loven skal fortolkes, og hvilke situationer den var tiltænkt.

Nogle advokater vælger øjensynligt at tolke den lovgivning så ekstremistisk, at en f.eks. en cykelhandler der taler mod øget privatbelisme skulle kunne straffes! Og de vælger konsekvens at se alle os der deler vores meninger online, som “erhvervsdrivende” – og aldrig som privatpersoner (naturligvis, fordi de ved at prøve at påstå at vi ytre os som erhvervsdrivende kan misbruge Markedsføringsloven til at skræmme os). Men hvornår blogger man som privatperson – eller deltager i debatter, og hvornår gør man det som erhvervsdrivende? Og som erhvervsdrivende – hvilket erhverv hører det så til i? Jeg har f.eks. flere forskellige virksomheder – men hvilken skulle så være juridisk ansvarlig for hvad jeg siger i min fritid?

På denne blog – demib.dk, er det f.eks. mig personligt der blogger – det er min offentlige dag- og notesbog. Jeg skriver om både meget nære og helt personlige ting, som min familie og børn, over mere generelle teknologiske ting, over min passion for musik og politik, til alt søgemaskinenørderiet, som naturligvis fylder mest. Jeg blogger ikke som direktør for det ene eller det andet foretagende, men som Mikkel.

Jeg tror naturligvis ikke at vores politikere, som har lavet denne lov, havde forestillet sig at den skulle misbruges på denne måde. Naturligvis må cykelhandleren have en mening om biler – også selvom den mening lapper ind over hans eget erhverv. Og naturligvis må fagpersoner i almindelighed udtale sig offentligt om de områder de ved noget om. Ellers ville det da for alvor også skade meget offentligt debat – hvis fagpersoner, som jo typisk er erhvervsaktive, ikke måtte udtale sig om det de ved noget om, af frygt for at blive straffet for brud på Markedsføringsloven. Vi har alle sammen brug for at netop fagpersoner blander sig i debatten om alverdens vigtige emner – og naturligvis også søgemaskiner, online markedsføring, båndmikrofoner og alt muligt andet jeg skriver om her, og som jeg mener jeg ved en del om.

Jeg oplever som sagt også at lovgivningen om injurier og æreskrænkelser misbruges – ofte af de samme advokater i de samme trusselsbreve. Selve lovgivningen har jeg ikke noget imod, men igen er det advokaternes meget fantasifulde fortolkninger af den, som jeg synes er problematisk.

Senest oplevede jeg det i forbindelse med min omtale af nogle ting andre havde sagt om Henrik Bruhn. Mere præcist havde Martin Thorborg kaldt ham … ja, lad os bare sige noget meget alvorligt, i en debat på Computerworld. Denne diskussion på Computerworld, som jeg iøvrigt ikke selv deltog i, fortalte jeg så om i et blogindlæg her på deMib.dk. For nyligt modtog jeg så en trussel om stævning med krav om betaling af erstatning fra Henrik Bruhns (nu tidligere) advokat. Martin Thorborg, som var den der havde fremsat de udtalelser, som Henrik Bruhn åbenbart mente var æreskrænkende, modtog ingen trussel om stævning. Han har nok vurderet at Martin Thorborg ville give ham kamp til stregen, at han kunne true mig til tavshed. Der tog han fejl! Jeg sendte naturligvis sagen til min advokat, Martin Von Haller, som sædvanligt. Min advokat nåede dog kun liuge at sende et kort svar, inden Henrik Bruhns advokat henvendte sig og sagde, at han havde trukket sig af årsager jeg ikke ser nogen grund til at fremhæve her.

Jeg kan godt overleve at skulle betale lidt til min advokat hver gang sådanne trusler kommer ind. Jeg synes det er surt, men jeg overlever. Men for mange andre bloggere og online debattører er det mange penge. Og svarer de ikke på disse trusselsbreve, eller har råd til en advokat, så står de meget svagt.

Det danske retssystem favoriserer dem med penge. Det er et stort problem, når mere kapitalstærke kræfter beslutter sig for at (forsøge på at) lukke munden på mindre bemidlede kritikere. Det er et demokratisk problem. Og det er et problem for den ellers meget spændende udvikling på nettet, hvor mange flere “almindelige” mennesker gennem de senere år har kunne komme meget mere direkte til orde.

 

Kæmp for ytringsfrihed til bloggere!

Jeg er ikke helt hvad der er bedst at gøre, men jeg synes der bør gøres noget. Ikke så meget for min skyld, for jeg overlever nok de her angreb, men for blog- og onlinemiljøet som helhed. Jeg ville synes det var rigtig ærgeligt, hvis de mest markante debattører på nettet på sigt bliver skræmt til ikke at sige deres mening. Det må ikke ske!

Jeg overvejede om det ville være muligt at skaffe midler til en slags “bloggernes ytringsfriheds fond”, hvor et par tilknyttede advokater kunne lave et jurtigt gratis gennemsyn af trusler mod bloggere, og vurdere om det blot er endnu en af de der tome trusler – eller om det faktisk er en “rigtig” sag, som domstolene bør kigge på. Det kunne måske være en hurtig og billig måde, at få afvist alle de her åbenlyst urimelige trusler fra advokaterne.

Det kan også være det er en dårlig ide – måske har du nogle andre og bedre. Lad os snakke lidt om, hvad der kunne være en hjælp, og hvordan det kunne gøres …

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Her er jeg sørme absolut, utvetydigt og dybt enig med dig – UDEN nogen forbehold overhovedet!

    Det burde være en god mulighed for et “2.0 advokatfirma” for at etablere en profil i denne hastigt voksende verden, hvor dialog og dagsorden sættes af debattører på blogs og fora på nettet.

    Uden at have tænkt dybt over:

    Hvad med at etablere en “ring” / et netværk af os, der tør skrive vores mening online – og så bruge dette netværk således:

    Hvis du blogger om den uhyrligt fede svindler, og han sender en advokat efter dig, sender du en melding rundt til alle i netværket. Senest 24 timer senere har alle i netværket gentaget dine påstande på deres blogs.

    Dette kan sagtens gøres, selvom en blogger er uenig med dig (og det er jeg jo tit :-)), for der ligger en meget, meget vigtig grundregel for al frihed – nemlig Voltaires berømte ord:

    “Jeg vil bekæmpe din mening men dø for din ret til at have den”.

    Man kunne have et lille stykke grafik, der viste, man var medlem af netværket… Du er gammel nok til at huske det Blue Ribbon of Free Speach, ikke?

    Lyder det skørt?

  2. Jeg kunne godt være målgruppen for typen af “de små bloggere”. Jeg er ofte begyndt på et indlæg, og halvvejs igennem opgivet at udgive det, netop fordi jeg har vurderet at der var nogen som er større end mig, der kunne finde på at true med bål og brand.

    Jeg er nemlig i en situation hvor jeg ikke bare kan hyre en dygtig advokat, hvis jeg skulle modtage en stævning. Men jeg er heller ikke typen der finder mig i hvad som helst, så skulle der på et tidspunkt komme en stævning (7-9-13), så må jeg jo tage kampen op, og kæmpe for bloggernes ytringsfrihed med de midler jeg nu en gang har til rådighed.

    Alt andet vil være uretfærdigt.. For sjovt nok, så er det ofte virksomheder eller personer som har dummet sig, eller måske ligefrem taget røven på folk som himler op når der bliver skrevet kritisk om dem… det er sjældent respektive virksomheder som får lidt kritik der gider bruge krudt på den slags sager.

    bloggernes ytringsfriheds fond.. måske det var en god ide 😉

  3. Lars, ville du opfatte Thomas’ forslag som en støtte og ville du med den støte i ryggen mene at du ville turde skrive mere åbent?

    Jeg synes ikke forslaget er så dumt. Det kunne bestemt være en god start

  4. Mikkel, jeg er enig herfra, og ligesom alle andre har man selvfølgelig ytringsfrihed på sin blog. Jeg har ikke selv oplevet direkte trusler, og det du beskriver du oplever selv, kommer bag på mig, jeg havde ikke opfattelsen af at der var en voksende tendens til trusler fra advokater og menig mand mod enkelte bloggere.

    Men kan da godt se problemet kan opstå, hvis man skriver om en negativ holdning til et produkt eller en virksomhed.

    Men er der en stigende tendens til trusler fra advokater med mere, så syntes jeg da det var en go ide at der var mulighed for noget alla det du skriver som “bloggernes ytringsfriheds fond”, men mener så også at det skal være noget alle har råd til at deltage i, så den ”lille blogger” også har mulighed for at få hjælp.

  5. Åh ja. Der kan hurtigt blive brug for hjælp. Har netop her til aften set min 14-åriges første frontalangreb i hans blog. Han plejer at holde en neutral/positiv tone, men de tider er vist ved at være forbi, og han har så evig ret i sin kritik, så jeg skal ikke være den, der standser hans ytringsfrihed. (http://jonathansand.dk/2007/11/09/alles-klapt-nyboder-skole-brillierer/)

    Men en fond, man kunne bidrage sig til og søge hjælp hos, er en god idé.

  6. Jeg synes bestemt heller ikke du skal stoppe ham. Det virker som en sober og rimelig kritik af nogle forhold på skolen som bestemt ikke ser ud til at være i orden. Hvis ikke han, som den der oplever det, skulle have lov til at skrive om det, så ved jeg ikke hvem skulle …

  7. Mikkel >
    Ja, jeg tror bestemt et blogger netværk for ytringsfrihed som Thomas skriver om kunne være med til at man “turde” dele sine meninger på sin blog.

    Som du selv er inde på, så er en stor del af de advokat breve der bliver sendt, uden hold i en retsag, men de satser selvfølgelig på at en “lille blogger”, bare overgiver sig, og betaler ved kasse 1, men er der nu 20 blogger der støtter op om et indlæg, så vil de, altså advokaterne, nok overveje situationen lidt mere.

    Så jo, det kunne godt være en god ide hvis nogen tog initiativ til et “blogger netværk for ytringsfrihed”.

  8. Jeg er bestemt klar til at indgå i et sådant netværk hvis det kommer op at stå.

  9. Ditto!
    Jeg vil oprette en blog til det formål hvis det bliver aktuelt.

  10. Jeg synes det lyder som et reelt problem. Jeg kan snildt forestille mig, at man som almindelig dansker vil vurdere at besværet og pengene ikke er det værd, ifht. at slette indlægget.

    I forhold til spørgsmål om erhverv/privat, så må det jo være noget med hvem der betaler regningerne. Domænet her ser ud til at være ejet af Redzoneglobal ApS, hvis det også er dem der betaler advokaten, må det jo være fordi at bloggen betragtes som en reklame for firmaet – ellers ville SKAT ikke gå med til at lade os trække udgifterne fra. Så det er vel fair nok, at de har svært ved at vurdere om det er private- eller erhvervsindlæg.

  11. Nej, det er nu mig der ejer domænet – RedZoneGlobal er registrator. Ejerskabet af et domæne mener jeg iøvrigt er underordnet. Hvis jeg f.eks. valgte at bligger på wordpress.com, blogger.com ville det jo ikke være på vegne af deres virksmoheder jeg udtalte mig – det er indholdet og afsenderen af dette der må tælle. Alt andet ville være tosset.

  12. Henrik R skriver

    Jeg er ikke så aktiv som blogger, men læser flere blogs indimellem, så problemet er ikke personligt aktuelt – endnu. Men, jeg synes det er nogle rigtig gode initiativer I beskriver og vil gerne støtte dem. Også når jeg selv kommer igang med at blogge.

  13. Jeg synes det lyder et godt initiativ med en ““bloggernes ytringsfriheds fond”.

    Jeg oplever selv i stigende grad på min blog – at firmaer vil bestemme – hvad jeg skal skrive/anmelde – samt diverse trusler om erstatning og advokater.

    Måske var det en ide også at kontakte foreningen DONA – se http://www.dona.dk – som er en forening med mange freelance-journalister og erfaring omkring ytringsfrihed på nettet.

  14. Tue Skaarup skriver

    Er det virkelig nødvendigt med en advokat til at svare på den slags trusselsbreve fra en advokat?

    Er det ikke nok med et standardsvar, der kan dække de fleste af den slags henvendelser? I standardsvaret kunne stå, at man ikke agter at fjerne indlæget, fordi det opfylder gældende lovgivning. Eller noget i den stil.

    Det kan så være der skal en advokat til at udforme standardsvaret 🙂

  15. De trusler jeg har fået fra advokater har alle været meget forskellige og jeg har derfor svært ved at forestille mig et standardsvar der vil fungere med ret mange.

    Når jeg ofte vælger at overdrage det til en advokat er det dels for at sikre, at jeg får ret – og det er en advokat nu engang bedre til, og dels for at slippe for at skulle spilde min egen dyrebare tid med det. Det er “negativ” tid – det betaler jeg mig hellere fra 🙂

  16. Et udemærket sted at starte – og hente inspiration – er Electronic Frontier Foundations side for bloggeres rettigheder: http://w2.eff.org/bloggers/.

    Oplysningerne er baseret på amerikansk lov – og dermed ikke direkte overførbar til Danmark, men problemstillingerne er meget ens.

  17. Ih hvor er det sent jeg kommer ind i den her samtale – undskyld. Men jeg er selvfølgelig enig i, at man skal have lov at blogge både som privatperson, men da også som ansat i en virksomhed?

    Jeg er med på at der gælder nogle andre regler og forhold når man udtaler sig som ansat, men jeg mener, at så længe man holder sig til kritik og meninger som man har dækning for og som ikke er ulovlige eller krænker andre, så kan jeg ikke se, at mennesker der blogger som ansatte i virksomheder ikke også skal kunne mene noget. Der hvor “corporate blogging” bliver kedeligt er jo der, hvor medarbejderne er så bange for at mene noget, at de kun tør skrive selvfølgeligheder?

    Offentligt ansatte har sådan en slags pligt til at udtale sig om forhold de ved noget om – og det synes jeg også burde gælde privatansatte – det er da vigtigt at alle forholder sig kritisk til verden omkring dem selv?

    Ideen om at videreblogge indlæg er god, så kan man understrege, at hvis de vil sagsøge en blogger så bliver det 100 bloggere – ligesom ideen om en fond så man kan dække advokatomkostninger klart er en idé jeg gerne vil støtte.

    Et andet tiltag kunne være at man hjalp hinanden med kontakt til pressen? Jeg synes vi har set nogle gode eksempler på, at hvis en blogger bliver truet uberettiget. af en advokat, så kan aviserne godt lide at skrive om det? Journalister er jo helt vilde med ytringsfrihed – og sager hvor det er David md Goliath. Men det er selvfølgelig ikke i alle sager at det er muligt.

  18. Tak for din kommentar, Trine-Maria 🙂
    Det er godt at se at der er bred opbakning til vores allesammens ret til at ytre os – også selvom vi er “professionelle” eller ansatte indenfor en branche.

    Udover de mange gode forslag i denne tråd tror jeg også vi måske bør overveje at snakke lidt med politikerne, for specielt de nye regler i Markedsføringsloven mener jeg er problematiske og bør måske justeres lidt, så de ike kan misbruges af advokater, der i virkeligheden bare ønsker at forhindre negativ omtale af deres klienters branche. Jeg tror ikke det var lovgivernes hensigt at spænde ben for gode faglige diskussioner.

  19. Det kan være vi får brug for det netværk før jeg troede. Jeg skal snakke med min advokat i morgen, så vender jeg tilbage her med mere info …

  20. Jeg melder mig selvfølgelig også gerne under fanerne.

    Har lige fået en trussel i går.

  21. Så har vi balladen!

    Har modtaget stævning fra Henrik Bruhn i dag for artiklen på toflo.dk.

  22. Surt, Torben. Det er utroligt at Henrik Bruhn tør køre sagen, da jeg tror han vil få meget svært ved at vinde den.

    Og jeg er helt overbevist om, at der nok skal komme rigtig meget mediedækning af sagen og jeg tror at Henrik Bruhn får meget svært ved at overbevise folk og journalister om hans uskyldighed, samt det rimelige i, at han forsøger at lukke munden på “små” bloggere og debattører, der med al mulig rimelighed skriver om de faldgrupper der på nettet – samtidig med, at øjensynligt helt holder sig fra at stævne de store medier og lidt mere velhavnede iværksættere som har udtalt sig meget mere kritisk og direkte end både du og jeg, Torben, har gjort.

    Jeg synes denne sag er virkelig principiel, og jeg håber at alle fornuftige bloggere, online debattører og andre fritænkende mennesker vil støtte op om den. For hvis ikke vi må hjælpe hinanden på nettet, ved at skrive om både de gode og de mindre gode ting man kan kaste sig over, hvordan får vi så et bedre internet?

    Så, comon – lad os vise Torben lidt konkret støtte! 🙂

  23. Lars Olesen skriver

    Jeg er helt enig i tankerne i denne klumme, og jeg synes desuden at ideen om en slags netværk mod grundløse trusler er en rigtig god ide.
    Og den tanke med en “kontra-dom” (fandt dit indlæg på comon.dk) er faktisk en tanke jeg selv har haft, så jeg er helt enig.
    Jeg kunne forestille mig, at man derudover (i nævnte netværk) blacklistede de advokater / virksomheder osv. som var kendte stævnere af sagesløse. Det kunne måske bruges imod dem, til at få udstillet dem der angriber sagesløse… Men måske farligt at angribe advokater uanset hvor uhæderlige de er i deres metoder (eller måske netop derfor) ??
    Og lad os også lige få antipirat gruppen og deres advokater afsløret for de metoder de bruger, det er præcist deres arbejdsmetoder der er beskrevet i det ovenstående, og det er meget usmageligt at de kan få lov til at blive ved med det i det der burde være et rets samfund.

  24. Sjovt at denne debat netop er dukket op.

    Hvad i nævner herinde er noget jeg helt klart kan relatere til i min egen sag, som næsten har kørt i et år og som forhåbentlig snart finder en afgørelse ved retten i Århus.

    Da min sag i sin tid startede og jeg stod med det rekommenderet brev i hånden, hvori jeg blev beskyldt for at være injuriende og fik et vis antal dage til at fjerne mine udtalelser, samt betale en tort godtgørelse på 50.000 kr, ja der gik der ikke ret mange min. før jeg havde bestemt mig for at anskaffe mig en advokat. Koste hvad det ville! – Ja, faktisk undersøgte jeg ikke advokatmarkedet for den der var billigst, men mere for den advokat som ville kunne tackle sådan en sag. At jeg så bagefter finder ud af at timelønnen for min advokat er 1000 kr. er en helt anden sag, som jeg virkelig ikke vil tænke på før min sag er afsluttet. Efter et års sagsgang er totalprisen nok snart tæt på de 100.000.

    Jeg mente også op til dagen hvor jeg modtog den enedelig stævning at sagsøger prøvede at skræmme mig. For efter min mening er der ikke noget at komme efter hos mig og ja jeg havde faktisk den samme tanke om at modpartens advokat jo tjente pengene alligevel. Faktisk blev min sag allerede afsluttet ca. 3 uger efter jeg modtog det første trusselsbrev med tortgortgørelsen. Jeg fik min advokat til at svare tilbage på skrivelsen og ja så hørte vi intet fra dem i 3 uger, hvorefter min advokat afsluttede sagen og sendte en pæn regning til mig.

    Det blev jeg selvfølgelig en del harm over og nogle dage efter valgte jeg at kommentere det på min blog, at det var forkasteligt at en advokat kunne puste sig sådan op, for bagefter at holde sin kæft og efterlade en kæmperegning til “offeret”. Ja faktisk skrev jeg i indlægget at jeg overvejede at køre en sag hos advokatnævnet.

    Men så kom nemesis godt nok også efter mig. For efter mit lille blogindlæg gik der ikke lang tid før jeg modtog en enorm stævning. Og sjovt nok så kommenterer advokaten omkring det blogindlæg og specielt “truslen” om en advokatnævnssag, i stævningen.

    Faktisk kunne man jo godt tro at de nu valgte at køre sagen helt ud i skræk for at sagen kom for nævnet. Er der noget advokater stejler over, ja så er det advokatnævnet.

    Nå jeg så idag fortæller folk omkring min sag ja så hører jeg tit at folk undrer sig over at jeg gik så langt og hvorfor jeg i det hele taget havde lagt det ud på min blog. For det første drejer min sag sig om at jeg er blevet røvrendt af et internet firma, som nægtede at opfylde mine rettigheder som kunde. For det andet så turde jeg kun at ligge materialet ud da jeg var 100% sikker på at jeg havde mit på det tørre. Jeg forhørte mig hos jurister inden og de gav mig mange gode råd inden jeg lagde det ud. Men jeg har så fundet ud af at man ikke altid kan være 100% sikker, for nu bliver jeg anklaget for injurier, fordi jeg linker til en finsk pige, som linker til et forum, hvor der står udtalelser som jeg nu bliver draget til ansvar for.

    Kort sagt! – Havde jeg vist bare lidt omkring omfanget af min sag på forhånd, ja så havde jeg nok overvejet det en ekstra omgang, med det resultat at jeg nok ikke havde lagt det ud. Og så kan man bagefter tænke, at man jo har sin ytringsfrihed…. men jeg kan også love for at jeg er blevet en erfaring rigere, nemlig at advokater netop får deres fede hyre for at prøve at knalde dig, på det mindste fejltrin. Jeg kan f.eks, nævne at stævningen imod mig indeholdte ca. 30 siders bilag omkring min færden og udtalelser på internettet.

    Men for lige at vende tilbage til emnet, ja så synes jeg også det er en ekstrem god ide at bloggerne får lavet et værn. For det er helt sikkert at tendensen for disse sager vil stige, jo mere med udbredelsen af blogmediet. Samtidig ville det være en god ide at lave nogle vejledninger omkring hvordan man bedst laver indlæg, der har mindst risiko for sagsanlæg :o)

    Jeg har stået temmelig alene med min sag og har måtte indhente alle mine spørgsmål selv via forums, newsgroups etc. Så hvorfor ikke lave ét sted der tager sig af disse spørgsmål og sager og som specifikt omhandler bloggere.

  25. Tak for et godt indlæg, Jimbo.

    Jeg kunne ikke selv finde på at anlægge sag mod Henrik Bruhn for de omkostninger han har pådraget mig – omend jeg da synes det er urimeligt. Min tid er bare for vigtig til at jeg ville gide det 🙂

    Jeg er ikke hævngerrig. Jeg vil bare have lov til at sige min mening om de ting jeg nu engang synes er vigtige. Hvis andre har en anden mening end mig er de naturligvis ligeså velkommen til at have den – og ind imellem luftes denne uenighed jo også her på bloggen, og på andre debatter.

    Og vi behøver jo ikke alle sammen at ende med at være enige. Jeg har ingen problemer med, at andre mener noget andet end mig. Men jeg bliver sur når der er nogle der gerne vil bestemme hvad jeg må sige og mene.

  26. Jeg har løbende fulgt med i tråden omkring Henrik Bruhn på Amino, og jeg er forarget over at Torben fra Toflo er blevet stævnet. Og nu har jeg så også læst om Jimbo’s sag her i indlægget… Vi burde handle nu, og starte et netværk/forening for bloggere, som Rosenstand starter med at foreslå i dette indlæg.

    Er der ikke nogen der tager initiativet… eller?

  27. Som sagt synes jeg ideen er god. Jeg melder mig gerne som hjælpende hånd. Men hvordan gribes det an?

  28. Jeg er også med på ideen og jeg er i forvejen medlem af en gruppe for bloggere på it-avisen version2.

    http://www.version2.dk/grupper/bloggere

    Måske kan det bruges som samlingspunkt? (Eller er det en fordel at holde diskussionerne på vores blogs?)

  29. Puha Jimo. Det er en grim omgang du har været igennem. Håber det bedste!

    Mht. en forening:

    Jamen hvad venter vi på?

    Nogen tager kontakt til nogle jurister som vil være med.

    Nogen laver en beskrivelse af formål og vedtægter, og holder en stiftende generalforsamling.

    Nogen køber et passende domæne (jeg har selv en ide)

    Nogen laver en hjemmeside, gerne een med lidt mere talent for design end undertegnede 🙂

    Nogen skriver pressemeddelelser.

  30. Jeg har været involveret i en del foreningsarbejde gennem tiden, og erfaringen er, at det tager temmelig meget tid, og med mindre der er nogle som har tiden til at give det en ordentlig skalle, så løber det ud i sandet.

    Juridisk er det til gengæld meget let at lave en forening i Danmark – faktisk er der stort set ingen lovgivning der dækker det, så det er ret frit hvordan man vil lave foreningen

  31. Jamen lad os starte med at oprette en gruppe, hvor folk der har lyst til at bidrage, kan melde sig til.

    Jeg sætter lige en side op i løbet af weekenden, adressen kommer senere :o)

  32. Så har jeg taget første spadestik

    http://www.jimboscorner.dk/?p=2351

  33. Jeg kan godt forstå vigtigheden af at folk kan ytre sig i frihed. Desværre er det min erfaring at dette misbruges til ytringer der langt overskrider hvad der er lovligt i vores samfund.

    Jeg har en virksomhed, og har haft den tvivlsomme ære at være i modtagerenden for hvad jeg selv vil betegne som en yderst grov svinekampagne.

    Den var ihvertfald så grov at vi har valgt at lægge sag an mod hovedmanden i kampagnen. Der er ikke faldet dom endnu, men dette sker i løbet af foråret, og vi håber naturligvis vi vinder.

    Problemet er at utroligt mange forums på nettet administreres af inkompetente personer, uden kendskab til selv de mest basale regler for hvad folk må skrive offentligt. Dette gør at der ikke skrives ind. Oftest har man egenligt opfattelsen af at en svinsk debattråd opfattes som et plus, da denne medfører flere besøgende på siden.

    2 gange har vi været ude for at debatdeltagere der har deltaget negativt mod os, sidenhen er blevet afsløret i at være medarbejdere hos vore konkurrenter. Desværre blev det først senere afsløret at det var vore konkurrenter, og på det tidspunkt var debatten død, og det havde således ikke stor effekt hvis vi havde gået ud og dokumenteret det.

    En af vore kollegaer i branchen, var udsat for en noget mildere hetz end vi var på samme forum som han blev hetzet. Men hans reaktion kan da læses her: http://www.erhvervsbladet.dk/article/20070613/news03/106130209/

    En anden hetz der gik ud over vore kollegaer, var en tråd som blev oprettet af en person, som fortalte hvilke navngivne danske højttalere han ville brænde på bålet til sankt hans. De 4 højttalermærker han foreslog, var “tilfældigvis” fire, som han i forvejen var kendt for at have en aversion imod. Det udviklede sig så til råd om hvordan man mest effektivt nedbrænder nogle af de nævnte højttalerfabrikker, inden tråden blev stoppet. Tankevækkende var at flertallet af brugere på nævnte forum hoppede med på “spøgen” og kun et lille fåtal tog afstand.

    Selv om man ikke bør tale nedsættende om sine medmennesker, er faktum vist at på mange forums er det den anonyme pøbel der råder. Folk der finder fornøjelse i at chikanere for at få afløb for deres komplekser. Istedet for denne anonymitet, bør folk vel kun skrive det de tør stå ved.

  34. Omend jeg da godt til dels kan forstå dine frustrationer, og at jeg godt kan være enig i at folk nogle gange gør ting de ikke skulle – eller som er ulovligt, så løses det ikke ved en praktisk indskrækning af ytringsfriheden, som det i dag sker i stigende grad.

    Problemet er ikke så meget de sager, hvor der faktisk begås noget ulovligt – hvor folk ender med at blive dømt. Det har vi et glimrende restssystem til at klare. Der er visse dele af Markedsføringslovens begrænsninger om hvad man må sige om konkurrenter, som jeg personligt synes er latterlige, men nu er den lov her jo.

    Det der er problemet er, at advokater i stigende grad benytter en bevidst skræmmestrategi for at lukke munden på folk der IKKE bryder loven, men som de bare ikke bryder sig om siger det de gør. Og det er helt urimeligt.

    Jeg synes som sagt det er meget vigtigt at også folk uden store økonomiske midler har råd til at sige deres mening offentigt – og i dag i stigende grad på nettet. Men det har de ikke, hvis vi fortsat tillader, at den nuværende skræmmepraksis kan få lov til at fungere. Det må simpelt hen stoppes. Og gerne før det bliver endnu værre.

    Når folket får adgang til medierne – som det er sket med internet, ja så er der da mange i “eliten”, som ikke bryder sig om det. Det er da også skide besværligt at pøblen har fået et talerør. Men det må vi altså leve med.

    Jeg har gennem mange år på nettet i hvert fald lært, at lort synker til bunds og blomster flyder ovenpå. Med andre ord: Bullshit afsløres altid til sidst – og det går begge veje. Dem der brokker uden substans, eller lyver sig frem for at fortsærke historierne taber til sidst. Men det gør de virksomheder også, som nægter at gå i dialog, eller som faktisk har nogle problemer med deres produkter, som de ikke vil se i øjnene. Det mener jeg bare virksomheder må leve med og venne sig til.

  35. Hej Mikkel,

    Nu taler jeg ikke om at indskrænke ytringsfriheden. Jeg taler om at folk udsættes for hetz og injurier på utallige forummer på nettet.

    Jeg har set det, og selv oplevet det utallige gange.

    At virksomheder forsøger at intimidere folk med advokater er selvfølgelig tragisk. Jeg har selv 2 gange støttet forumbrugere der har været ude for den slags, ved at gå ind i en debat og gøre klart at min virksomhed gerne stiller en advokat gratis til rådighed for dem debattør der er forsøgt intimideret.

    Min erfaring er dog at for hver gang en debattør forsøges intimideret, så er der ca 4-500 debattører der har gjort sig skyldig i ganske grove injurier.

    Man behøver egenligt ikke kigge længere end til Ekstra Bladet. Så vil man i kommentarerne til artiklerne dagligt støde på injurier.

    Men jeg hilser da jeres initiativ velkommen, omend jeg ikke føler det er der skoen trykker på nettet..

  36. > omend jeg ikke føler det er der skoen trykker på nettet..

    Problemet er, som du jo også selv illustrere med dit glimrende EB eksempel, at dem der annonymt sviner andre urigtigt til, de vil fortsætte – det er os, der lægger navn til f.eks. en faglig kritik (af hvad vi nu engang ved noget om), som bliver ramt og hvor jeg er bange for at flere vil undlade at sige deres berettiget mening, hvis advokaterne for lov til uhindret at fortsætte deres nuværende skræmme-strategi. Jeg kan allerede i dag mærke, at bloggere ofte er tilbageholdende med at skrive ting som de ellers burde skrive, og som de burde have lov til.

    Så der hvor DU vil opleve probelemet er, at balancen over tid kan tipe – så der bliver meget mere EB-debat, og mere mindre seriøs blogging. Og det er jeg da sikker på vi kan blive enige om ikke er godt. Det er den seriøse, anstændige og folkelige debat på nettet vi skal sikre et godt liv.

  37. Hej Mikkel,

    Jeg må indrømme jeg tror faktorernes orden er forkert.

    Det største problem, er helt klar dem der chikanerer anonymt. Og der er ingen tvivl om at de er skyld i at langt flere kapaciteter undlader at skrive på nettet end advokater med trusler om sagsanlæg.

    Jeg tror ikke jeg er alene i at kende utallige der er blevet truet med alt muligt, af anonyme debattører der kun har kunnet klare sig på den måde. Det sker vel dagligt.

    Det med advokaterne sker derimod utroligt sjældent. Og selvom hver gang, er een gang for meget, må man nok konkludere at problemet i virkeligheden er “pøbelvældet” nok problemet..

  38. Jeg må jo så bare konstatere, at vi ikke er enige. Jeg synes det er forbandet vigtigt at vi har ytringsfrihed i Danmark. Det så er fuldkommen irrelevant hvilke forbrydelser der så iøvrigt foregår – jeg kan simpelt hen ikke se hvad det har med denne sag at gøre.

    Men hvis du ike gider at være med til at kæmpe for ytringsfriheden, så kan du jo bare lade være. Jeg kan konstatere, at vi er rigtig mange der gerne vil – så vi overlever nok uden din støtte 🙂

  39. Hej Mikkel,

    Tror nu næppe jeg har sagt jeg er imod ytringsfrihed, nærmere tværtimod 😉 Men jeg konstaterer bare at den største trussel mod ytringsfriheden i forbindelse med debat på nettet er anonyme personer der truer andre 🙂

  40. Sorry, men jeg forstår slet ikke logikken i, at fordi du mener annonyme fjolser er et problem, at man så ikke skulle gøre noget ved et andet kæmpe stort problem, nemlig at vi bloggere i stigende grad terroriseres af advokater, der uberettiget forsøger at true os til at tie stille. Hvorfor har du et problem med at der gøres noget ved dette? Det forstår jeg altså ikke.

    At der bliver nogle færre annonyme fjolser giver ikke større ytringsfrihed – det begrænser bare den del af den som vi ikke vil have. Dem der gerne må ytre sig får ikke bedre vilkår selv hvis man fik fat i alle de annonyme lovbrydere.

    Jeg kan slet ikke se, at min ret til at ytre mig, og kampen for at det ikke skal forhindres, skal begrænses af at der måske er andre kampe der skal kæmpes. Dem må du jo så kæmpe. Men at brugde det som et argument for at denne kamp for ytringsfrihed ikke er vigtig fatter jeg altå slet ikke.

  41. lenevl skriver

    Hej

    Kan i fortælle mig om det er ok at svine mig til i en blog, som jeg ikke selv kan skrive i. De som læser den ved det er mig som omtales, uden jeg kan forsvare mig. Det er ganske grove anklager der bliver skrevet og de har ikke hold i virkeligheden, hvilket de der kender mig kan bevidne, men de kan heller ikke skrive i bloggen, da de som skriver først skal godkendes af blogindehaveren. Dette er ikke for at pive, for jeg kan jo bare lade være med at læse siden. Hvad mener i om dette.

    hilsen lvl

  42. Det er umuligt at tage stilling til når vi ikke kan se hvad du snakker om

  43. Søren N skriver

    Hej Mikkel!

    Jeg forstår godt du kommer ind i en diskussion omkring ytringsfrihed på nettet med Sillesen.
    Jeg er faktisk den blogger han anlagde sag imod.
    Og til din orientering kan jeg oplyse, at den tabte Sillesen med et pænt dyrt brag.
    Den hetz han mener sig udsat for, var rent faktisk blot sande oplysninger, som der tilmed nu er ført sandhedsbevis for.
    Den korte version af historien er, at jeg har beskrevet Sillesen som usandfærdig og at hans produkter slet ikke lever op til opgivelser han til stadighed tillader sig at oplyse om dem.
    Faktisk er opgivelserne omkring de produkter hans virksomhed “Densen Audio Technologies” producerer så fejlagtige, at det ikke kan være tilfældigt.
    Men det ynder han ikke at læse i diverse fora på nettet, uagtet at det er sandt, derfor modtog jeg et brev fra hans advokat og senere en stævning fra retten i Århus. Sillesen troede sikkert, at nu kunne han få mig til at ryste i bukserne og krybe til korset, trække alt i land og så stå for skud i en efterfølgende sag om erstatning for mistet indtægt (hvilket i øvrigt er juridisk uholdbart). Men det lykkedes ikke, tværtimod krævede jeg syn og skøn, hvilket Sillesen endda gik med til, han fik endda lov til selv at bestemme syns og skøns temaet (hvad der skulle måles på hvilke produkter), hvilket er noget usædvanligt at tillade, men retten vidste jo dårligt hvad sagen drejede sig om.
    Men på trods af dette fik Sillesens produkter, som blev målt efter IEC normen, fuldstændigt som de skulle, nogle elendige resultater, hvilket fuldstændigt hev bukserne af Sillesen. Skønsmanden har sågar rådet ham til at trække ét af de målte produkter tilbage fra markedet pga. risiko for overophedning og efterfølgende ulykker.
    AV!
    Sillesen har i lange baner forsøgt at gendrive målingerne, men uden held. Der er lavet en enkelt målefejl, som det dog nemt er muligt at se igennem. Resten står ved magt.
    Derfor opgav han sagen og belv tvunget til at påtage sig en meget stor andel af omkostningerne derved.
    Han forsøgte at få delt skønsmandens honorar mellem parterne, men dommeren lagde sig imellem, og det måtte han acceptere.

    Efterfølgende har han igen demonstreret sit forhold til sandheden ved, at få sin advokat Mikkel Fisker fra Dahl Law i Esbjerg til at skrive til retten i Århus, at han var i dialog med skønsmanden vedr. honorar og rapporten i øvrigt, hvorfor han gerne så at “retsforliget” som det retteligen hedder, først blev ført til retsbogen senere hen i 2009. Rettens respons var igen klart nej, det blev ført på den dato der var aftalt og sådan blev det.
    Jeg tog så for nysgerrighedens skyld kontakt til skønsmanden, som kunne informere mig om, at skam ikke var i dialog med nogen om sagen og heller ikke havde været det.

    Gennem sagens forløb i øvrigt, har retten i Århus afvist Sillesen og hans advokat adskillige gange for urent trav. Sagen er, at Sillesen med al mulig tydelighed har demonstreret, at han vil gøre hvad som helst inkl. løgn og fup, for at manipulere sin vej igennem til sit mål. Jeg kan oven i købet bevise at det forholder sig således.

    Ytringsfrihed er noget Sillesen er vild med, så længe det kun er ham der har den.

Trackbacks

  1. […] DeMib, som skriver om organisering mhp. sikring af bloggeres ytringsfrihed. […]

  2. […] Mikkel DeMib skrev igår et meget interessant indlæg omkring bloggere og ytringsfrihed. Som DeMib skriver, så bliver flere og flere bloggere idag truet med advokatbreve og stævninger fordi de udtrykker sig kritisk over for andre virksomheder og/eller privatpersoner. (Læs hans indlæg her: http://www.demib.dk/blogger-ytringsfrihed-681.html) […]

  3. www.anyhed.dk siger:

    Har en blogger ytringsfrihed? – deMib.dk…

    Interessant vinkel på ytringsfriheden i forhold til bloggere. Hvor går grænserne for, hvad der må blogges om og havd der må skrives?…

Skriv kommentar

*