Jeg føler mig bedraget i en ejendomeshandel

Som mange af jer ved købte jeg i efteråret et dejligt hus i Ugerløse sammen med min kone og to mindre børn. Vi er meget glade for huset, ingen tvivl om det. Og vi er glade for at bo her hvor vi gør. Men, vi er ikke så glade for selve forløbet omkring handlen, det faktum at sælgerne har givet os forkerte informationer og ikke mindst, at det nu viser sig at den form for “snyd” i forbindelse med ejendomshandel faktisk betaler sig. Den der “snyder” er bedre beskyttet end den der snydes!

Det bør der gøres noget ved! Jeg tror ikke at politikere, realkreditinstitutter (som også rammes af dette) og almindelige mennesker der skal købe hus er klar over dette hul i lovgivningen. Et hul der kan koste foklk hos og hjem og ende med personlig konkurs.

Men lad mig starte med at ridse sagen op …

Det hus vi har købet består af to sektioner, hvoraf den ene er registreret som erhverv. Vi har dog købt ejendommen samlet som privatpersoner.

Da huset blev fremvist blev det fremhævet af mægleren, at der var et meget lavt energiforbrug grundet den gode og effektive isolering, moderne termoruder osv. Så selvom huset er på 340 kvm så energiregnskabet yderst fornuftigt ud: 2-3.000 liter olie og ca. 8.000 kw/t strøm. Det samlede regnskab for huset – finansiering, energi og andre omkostninger, lå indenfor vores rammer, og de rammer som realkreditselskabet vi benytter på forhånd havde godkendt os til. Så det købte vi.

I salgsopstillingen, i energirapporten, i slutsedlen og i de endelige bilag til handlen fremgår de samme tal for energi forbrug. Så vi havde ingen grund til mistanke.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at vi først fik energirapporten udleveret i forbindelse med overtagelsen af huset. Faktisk er den først udarbejdet over en måned efter vi underskrev slutseddel (hvilket fremgår af energikonsulentens underskrift og datostempel).

Efter overtagelsen af huset fik vi imidlertid en alvorlig forskrækkelse, da de første a-conto regninger fra EL-selskabet dukkede op. For det viste sig at EL-forbruget i huset ikke var de ca. 8.000 kw/t som sælger havde oplyst, men i stedet for ca. 25.000 kw/t! Altså ca. 17.000 kw/t MERE end sælger havde sagt – svarende til ca. 2.500 kr. EKSTRA hver måned!

Vi ringede til EL-selskabet, der sagde at de ikke måtte oplyse om tidligere kunders forhold skriftligt, men at de telefonisk kunne bekræfte at de a-conto regninger de havde sendt ud fulgte samme forbrug, som der havde været i de to foregående år – og som var betalt af sælger. Så sælger kendte godt det rigtige forbrug, og har selv betalt det.

Det kan sikkert ikke undre nogen, at jeg blev temmelig mopset. OK, for at være helt ærlig blev jeg rasende! 2.500 kr. om måneden i de næste 10, 20 eller 30 år er sgu temmelig meget at blive snydt for. Og hvad når huset skal sælges igen, tænkte jeg. Hvad gør jeg så?

Som alle og enhver ved sælges huse jo som regel på den faktiske nettoydelse. Det er ikke kontantprisen der er så vigtig for køber – det der er vigtigt er hvad det faktisk koster at bo i huset inklusiv energi, skatter og afgifter, vand osv. Hvis skatterne er høje, eller hvis energiforbruget er højt, så kan man ikke tage så høj en pris, som for et tilsvarende sammenligneligt hus, hvor f.eks. energiforbruget er meget lavere. Det er jo logisk nok.

Så alt andet lige havde dette hus skulle koste mindre, hvis det korrekte energiforbrug havde været oplyst. Men hvor meget?

Det er sådan set meget enkelt at regne ud. Hvis man tager de 2.500 kr. pr. måned, som der ikke er oplyst om ved salget, og ser på hvor meget det kontant ville give ved et almindeligt 30-årrigt realkreditlån, svarer det ca. til 500.000 kr. Så vores hus burde have kostet 500.000 kr. mindre, og hvis vi solgte det i dag (og ikke “glemmer” vigtige informationer om f.eks. energiforbruget, hvilket jeg vil komme tilbage til om lidt) så ville vi alt andet lige få 500.000 kr. mindre for det end det vi betalte.

Nå, men da vi fandt ud af alt det her kontaktede vi straks vores advokat. Han er heldigvis en erfaren boligadvokat – ovenikøbet højesteretssagfører. Han kiggede på sagen, og var naturligvis helt enige med os i at de manglende oplysninger fra sælger er ansvarspådragende. Man har pligt til at tale sandt i en handel – en hvilken som helst handel. Det er vel også det de fleste af os regner med.

Så et kort sekundt var vi rigtig glade. Nu kunne vi forhåbenligt få en retfærdig kompensation. Men det kan vi så desværre alligevel ikke helt!

Ganske vist er sælgers manglende oplysninger ansvarspådragende, men de slipper billigere end de tab de faktisk har påført os. De får rabat på, og skal ikke engang betale for de mange timer, svig og smærte, uro i familien osv som dette har medført. Vi skal give rabat til dem og betale omkostningerne selv! Det er i hvert fald sådan lovgivningen er i dag.

For det viser sig nemlig at retspraksis på dette område er, at sælger i sådanne sager skal betale det der svarer til 10 år. Så i vores tilfælde ville det blive til: 2.500 kr. pr. måned * 12 måneder * 10 år = ca. 300.000 – eller 200.000 mindre end det som sælger, såfremt han havde talt sandt i forbindelse med handlen, sikkert måtte have solgt huset for.

Sælger har således sparet mindst 200.000 kroner ved at undlade at oplyse det korrekte energiforbrug. Jeg skal give sælger 200.000 kr. i rabat for ikke at sige sandheden til mig. Og hvad med alle de andre omkostninger – hovedsageligt i form af min tid og telefonregning? De er ikke dækket af den lovgivning der åbenbart ligger til grund for dette.

Men burde det ikke være omvendt? Burde det ikke være sådan, at hvis man “snyder” andre i en handel, så skal man betale differencen + en erstatning? Ville det ikke være rimeligt at jeg, som den “bedragede”, blev holdt 100% fri for omkostninger + en lille smule?

Og det slutter jo ikke her. For vores advokat fremsender så naturligvis dette krav til sælger, som i første omgang slet ikke gider svare. Først da advokaten skruer bissen på og truer med en stævning, hyrer sælger en advokat, der kort efter svarer tilbage, at han da godt ka se at hans klient har oplyst forkert i forbindelse med handlen, men at han ikke mener det er deres problem. Det er vi naturligvis helt uenig med ham i, og heldigvis er retspraksis, med hensyn til skyldsspørgsmålet, 100% på vores sider.

Så nu er min advokat igang med næste skridt – udarbejdelse af en stævning mod sælger. Den skulle komme meget snart. Hvornår en sag, eller et forlig, så kan komme på plads ved jeg ikke. Og så kommer selve inddrivelsen af pengene. Jeg frygter der er langt igen …

Foreløbigt er der gået over ½ år siden vi købte huset, og regningerne for den ekstra EL skal vi betale. Der er ingen andre til det, og jeg tror ikke EL-selskaber gider udskyde regningerne (og hvorfor skulle de også det? – det er jo ikke dem der har gjort noget galt i denne sag)

Vi har heldigvis en sund økonomi, så vi kan godt overleve de 2.500 kroner ekstra hver måned. Men det er da ikke sjovt. Og det er da bestemt ikke alle nye huskøbere der kan klare det – 2.500 kr. som fast ekstraomkostning hver måned al den tid de bor der. Og nu er det i vores tilfælde 2.500 kroner. Det kunne lige så godt have været 5.000, 10.000 eller mere. Der er vel i princippet ingen øvre grænser.

Og hvis en køber ikke kan klare de ekstra omkostninger, så ender huset måske på en tvangsaktion. Men hvad kan huset så sælges for? Kan realkreditfirmaet overhovedet få deres penge hjem? Hvad med deres sikkerhed?

Og hvad skal vi så gøre den dag vi (måske) skal sælg huset igen?

Det er jo fristende at gøre det samme som vores sælgere har gjort – “glemme” at oplyse om væsentlige faste omkostninger i huset, så vi på den måde kan presse kontantprisen op. Kontantprisen er jo ikke uvæsentlig for sælger – det er jo den der afgør det endelige overskud (eller underskud, hvis priserne er faldet i mellemtiden) ved salget.

En ting er i hvert fald helt sikkert: Det ville kunne betale sig for os at “glemme” at oplyse korrekt til den næste køber, på samme måde som vi er blevet “snydt”. For hvad er konsekvenserne? Jo, konsekvenserne er 1) At vi får en gratis kredit i ½, 1 år eller mere hos køber på et ikke uvæsentligt beløb (f.eks. de nuværende 500.000 kr.). og 2) Når pengene så skal betales tilbage slipper vi med godt halvdelen. Det er sgu da et tilbud der er svært at sige nej til, ik?

Det eneste der kunne holde mig tilbage er min høje moral …
Spørgsmålet er bare om min moral holder til at se bort fra de økonomiske fordele ved et rentefrit lån på ½ million og en kontantrabat ved indfrielsen på 200.000 kr.

Er det bare mig, eller burde lovgivningen strammes væsentligt op her?

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Puha, for en historie Mikkel. I næsten enhver anden sammenhæng ville man skulle betale for “svie og smerte” samt de omkostninger det har påført den bedragede.

    Desværre lader det til at netop ejendomsmæglerbranchen gang på gang kan slippe afsted med at se stort på landets lovgivning – dels i denne situation og dels når det gælder etisk opførsel overfor nye og eksisterende kunder (se blot på Peter Nordvig). De lover bod og bedring, og får på bedste småbørns-manér at vide at det må de sandelig ikke gøre igen. Hvorfor ikke tage deres autorisation fra dem og få ryddet op i branchen – det må jo også være i branchens egen interesse?

    Held og lykke med kampen Mikkel. De skal bare ryste op med grunkerne hurtigst muligt – ellers kan vi jo køre en SEO-kampagne imod dem 🙂

  2. Jeg kan ike med sikkerhed vide om det er ejendomsmægleren eller sælgeren selv der har sjusket med papirerne i fobindelse med handlen. Men det er sådan set også underordnet. Det er sælger jeg har handlet med, juridisk set, og dem der er direkte ansvarlige overfor mig som køber.

    Hvis det så viser sig at det er ejendomsmægleren der har sjusket, og sælger kan bevise dette, burde de kunne få dækket det de ender med at skulle betale til mig. Men, det er i alle fald mig helt uvedkommende. Deri er min advokat helt enig (faktisk var det ham der bragte netop dette op …:))

    Problemet her er ikke alene, at sælger (eller mægleren) har “glemt” at oplyse det korrekte energiforbrug, men mindst ligeså meget at lovgivningen tilsyneladende beskytter dem bedre end mig, og at dette i praksis kan føre til at nogle folk ville gå helt på røven.

    Jeg vil derfor opfordre til at eventuelt fælles kræfter bliver brugt mere i retning af at få lovgiverne – det vil i praksis sige de relevante ordførere fra folketingets partier, til at forstå problemet.

    Så hvis du kender nogle politikere, eller journalister der gider at tage en sag som denne op, så må du meget gerne sige til. Jeg synes det er vigtigt der bliver gjort noget ved denne helt åbenlyse urimelighed i lovgivningen. Jeg tror ikke der er nogle politikere der for alvor vil forsvare at “dem der glemmer” på denne måde skal have rabat på deres “glemsomhed”.

  3. Bo Tranberg skriver

    Synes det lugter af en ny “køb aldrig vordingborg køkken” 🙂

    Du har sikkert måtte låne denne ½ mill for meget i huset, og du bliver jo derved også straffet af renter på dette beløb. Så selvom 300.000 over 30 år sagtens kan forrente sig til mere end de 500.000, så udligner det jo aldrig dit ekstra lån på en ½ mil.

    Held og lykke!

  4. En uhyggelig historie. Og svært at se hvordan du kunne have checket de udleverede oplysninger før købet.

    Ikke andet for at du bliver nød til at flytte derfra efter 10 år for at det “kan betale sig”. Og nu da du har blogget om det kan du jo ikke snyde den næste køber 🙂

  5. Ja, pointen er jo bl.a. at man ikke kan tjekke forbruget fra den tidligere ejer før man flytter ind. EL-selskaberne vil ikke udlevere disse oplysninger officielt. Og det kan jeg måske godt forstå. I sager som dette synes jeg ikke det er EL-selskaberne der er skurken – det er sælger, eller sælgers mægler.

    Om jeg kommer til at “glemme” nogle oplysninger eller ej når jeg engang skal sælge kan jeg jo ikke vide endnu – det vil denne blog ikke hjælpe med at huske på 🙂

  6. Det forklarer jo ganske godt dette indlæg:
    http://www.demib.dk/vindmoeller-husstandsmoeller-495.html

    Umiddelbart vil jeg sige, at lovgivningen som sådan jo ikke fejler noget. Det er retspraksis, den er gal med. For loven giver jo dig medhold. Det er størrelsen på kompensationen, der er helt gal. Og hvorfor skal sælger kun kompensere i ti å??.. Underlig praksis – køber kan jo ende op med at blive straffet i over 50 år.

    Derudover ska’ man forholde sig til det faktum, at der i Danmark stort set ikke udbetales en skid for svie og smerte. Folk der får lamme-prygl og går rundt i smerte i evigheder. Eller bliver bidt af folks køtere – de får stort set ingenting i svie og smerte. I hvert fald latterlig lidt. Man ska’ nok flytte til USA for at nyde godt af store erstatninger.

    Nu kender jeg ikke noget til praksis i ejendomshandler, men burde din advokat ikke ha’ sikret sig at energirapporten var til stede, inden handlen blev indgået?

  7. Hvis lovgivningen var mere klar, og mere på den bedragedes side, så ville alting være meget bedre. Så jeg tror ikke dette vil løse sig før der faktisk kommer lovændringer – det er ikke kun et spørgsmål om retspraksis. For som du selv nævner gives der jo generelt set intet for “svige og smærte” – altså alle de omkostninger som er svære at opgøre. Sådanne omkostninger kunne f.eks. inkludere behovet for at tage en uge eller to i sommerhus med familien når katastroferne har lagt sig, for at undgå at det hele går i opløsning. Men dej, den slags gives der intet til. Det er kun det der kan måles og vejes – og så, som i sager af denne type, ikke engang det hele, men nærmere det halvde eller mindre.

    Det havde i denne sag ikke hjulpet at få energirapporten tidligere for energikonsulenten tager jo udgangspunkt i de samme fejlagtige inormationer som går igen i hele sagen.

  8. > Det forklarer jo ganske godt dette indlæg:

    Ja, det er foreløbigt vores plan at bruge den erstatning vi får til et nedbringe energiomkostningerne i huset. Udfordringen er så, om vi med den erstatning vi får, kan nedbringe omkostningerne med de ca. 2.500 kr. om måneden.

  9. Puha.. godt indlæg. Jeg er faktisk også lige igang med at finde et hus på omkring 300m2 og har et i øjet (gammel renoveret hus fra 1877) som har en A3 energimærke.
    Men i energimærkningne står at bregeningen er gjordt ud fra sælgers angivelser omkring isolering.
    Denne artikel har da overbevist mig at jeg lige skal checke det grundigt om sælgers angivelser nu også passer.

  10. Nå så energirapporten er faktisk ikke så relevant for selve sagen. Synes det er fair nok, at man ikke får noget i svie og smerte, men sådan noget som “tabt arbejdsfortjeneste” er jo ganske relevant. Der kan optimeres mange sider på den tid, det tager at finde papirer, ringe og skrive og gennemskue hele svineriet… Men er sådan noget ikke strafbart? Han er jo bevidst fremkommet med urigtige oplysninger. Så ville der jo ringe en bøde ind (oveni kompensationen).

    Uanset hvad, så har du ret. Det her er forrykt.

  11. Nej, jeg tror ikke en sådan “forglemmelse” er omfattet af straffeloven, og selvom den var det giver det jo ikke mig mere på bundlinien. Jeg er ikke interesseret i at de skal betale en masse bøder, eller sidde i fængsel – jeg er interesseret i økonomisk oprejsning, og det giver lovgivningen mig øjensyligt ikke på nuværende tidspunkt.

    “Svige og smerte” ser jeg som en bred betegnelse for alle de omkostninger der når sådan en sag rulle og som kan være meget svære at opgøre. Og det synes jeg er helt rimeligt at “bedrageren” dækker. Alternatvt, som nu, er det mig der står med disse omkostninger, og således, selvom jeg vinder en sag, ender med et tab som følger af andres “bedrageriske” handlinger (bevidst eller ej). Og det er simpelt hen ikke rimeligt.

  12. Andreas Koch skriver

    Jeg mener, at der er en fundamental forskel i forhold til det amerikanske retssystem, så man i Danmark aldrig kan få erstatning for svie og smerte i denne slags sager. Hvis sagen kommer for retten, så kan man få dækket sagsomkostningerne ud fra nogle standard tariffer, men i praksis dækker det aldrig de faktiske omkostninger. Man kan grine meget af nogle af de spektakulære sager, der har været i USA, men på dette punkt synes jeg faktisk at deres retssystem er mere fair.

    Hvordan oplyser sælger egentligt energi forbruget? Har han rent faktisk forfalsket en el-regning eller er det bare et tal han har oplyst til ejendomsmægleren? Hvis det sidste er tilfældet, så er det jo meget fristende at runde lidt ned. Derimod føles det nok lidt mere som bedrageri hvis man skal til at klippe og klistre i el-regninger.

  13. Ja, på dette område synes jeg også at Amerikanerne har en bedre lovgivning der i højere grad beskytter dem der snydes frem for dem der snyder. Hele vores ansvarslovgivning sutter røv, efter min mening. Alt for mange steder i samfundet kan snyd og bedrag betale sig og det er sgu ikke rimeligt.

    > Hvordan oplyser sælger egentligt energi forbruget?

    Der er to EL-målere på ejendommen. Sælger har kun oplyst forbruget på det der svarer til den ene måler, men det er fremgået at det var det samlede forbrug i samtlige papirer (fremgår som: Samlet forbrug sidste år i papirerne). Den måler de ikke medtog var så “tilfældigvis” den med det største forbrug – på 17.000 kw/t årligt.

  14. Men Mikkel. Hvor forsvinder alt det strøm hen, er hele erhvervsdelen af dit hus opvarmet med gulvvarme? Nu kender jeg ikke indretningen af huset, men var det ikke en mulighed at trække noget varme fra oliefyret derud, mig bekendt er olievarme da stadig en del billigere end elvarme.

    Hilsen fra Hovedgaden.

  15. > Men Mikkel. Hvor forsvinder alt det strøm hen …

    Hehe, jeg ved godt det lyder af meget, men det er fordi en del af huset opvarmes med EL. Isoleringen er helt i top, så det er ike der problemet ligger.

    Der er masser af muligheder for at investere i en nedbringelse af energiforbruget i huset – men det koster naturligvis en del penge. En af de mulige (del-) løsninger er at udvide centralvarmesystemet, og så evt. udvide det med et godt stort jordvarmeanlæg. Men uanset hvordan vi vener og drejer det, så står vi stadig tilbage med et pænt EL-forbrug – alene i de mange maskiner vi har, vask (med to små unger!), lys i så stort et hus osv. Og det kan centralvarmeanlæget og jordvarmen ikke klare. Så derfor har vi også set på egenproduktion af strøm, og her er en husstandsmølle nok den mest rentable løsning (billigst produktionsomkostning pr. kw/t).

    Men, vi har valgt ikke at gå så meget mere i detaljer med vores overvejelser før vi faktisk står med erstatningen i hånden – så ved vi hvad vi har at gøre godt med.

  16. Det er klart, der er mange overvejelser der skal gøres inden man vælger alternativ varme. Jeg har selv spekuleret i solvarme da varmt vand er den største udgift her, men måttet konstatere at skygge fra nabohuset gjorde at pengene kunne yngle bedre ved andre tiltag.
    Men det er da helt klart varmen der får jeres el regning til at eksplodere. Vi har et stort hus med en masse indbygget halogen lys, 4 teenagebørn med computere, tv og akvarie, server der kører konstant (og tørretumbler og vaskemaskine som jeg også føler kører hele næsten hele tiden). Men vi holder os da omkring 9.000 kWt/år.

    Når I når så langt er det måske pengene værd at ofre udgiften til en energi konsulent, hvis bare man kan finde en der faktisk ved noget. Jeg har tidligere boet i en andelforening hvor vi var tvunget til at få sådan en på besøg, han kunne tydeligvis ikke gennemskue vores anlæg – det var rent spild af penge.

    Det bliver spændende at følge hvilken løsning I vælger.

  17. E. Jacobsen skriver

    Når nu huset var så stort – og oplysningerne trods alt fra starten vakte din mistanke, hvorfor bad du eller din advokat ikke om at se de opkrævninger og årsopgørelsen, der måtte foreligge fra elselskabet? Sælger har en loyal oplysningspligt, men køber har også en undersøgelsespligt, især når det er sandsynligt, at er måske er noget galt!

  18. Jeg havde ingen mistanke til at starte med. Jeg ved ikke hvor du har den vildfarelse fra. Og nej, jeg har ikke pligt til at undersøge de faktuelle informationer som sælger afgiver i denne sag. Det er hans ansvar at oplyse korrekt. Den del er der heldigvis ingen juridisk tvivl om.

    Sagen handler ikke om hvorvidt jeg får ret i at sælger har ansvar for dette. Det har de. Sagen handler om det faktum, at det tilsyneladende kan betale sig at “glemme” som sælger, og det er simpelt hen ikke retfærdigt

  19. Der er en omtale af min sag i dag på Ejendomsmaileren (den originale) – en virkelig god blog om ejendomsmarkedet. Du finder indlæget her: http://ejendomsmaileren.blogspot.com/2007/04/fremtidens-klagesager-i-nutid.html

    Det har allerede ført til en interesse fra pressen. Jeg kan ikke sige så meget endnu, men der kommer ti at ske lidt mere nu 🙂

  20. T.H. Hansen skriver

    Også mht. termoruder kan det tilsyneladende betale sig at lyve alt hvad den kan trække. Sælger havde oplyst i tilstandsrapporten, at der ikke var punkterede ruder (dugruder), men så snart vejrliget var til det, så dukkede 3 punkterede ruder frem. Nu er det ældre ruder og det kan jo være alm. slid som er hændt i den måned, der var gået siden vi overtog huset, men alligevel 3 ruder! Vores advokat siger, at der ikke er noget at komme efter pga rudernes alder, det er bare ærgelige lærepenge. Så sælger lyv du bare.

  21. Kedelig historie med de termoruder. De koster jo alligevel en del …

    Problemet er jo også, i de her sager, at det også er til ejendomsmæglerens fordel at der lyves om disse ting. Mægleren får jo sine procenter af den kontante handelspris – så hvis den kan presses lidt op ved at tilbageholde vigtige informationer, så får ejendomsmægleren flere penge.

    Den naturlige reaktion fra ejendomsmæglerne vil sikkert være at “det kunne vi da aldrig finde på …” men hvem tror på det? Og er det rimeligt at vi, som købere, skal nøjes med at tro på det?

    Fandme nej!

    Løsningen, som jeg ser det, må være at erstatningsrammerne sættes væsentligt op i disse sager. Det MÅ IKKE kunne betale sig at bedrage købere – så hellere give køber en lidt for stor erstatning, hvis der lyves.

    For jeg tror det her vil blive værre. Det svarer til sote penge under bordet for lejligheder – hvis først Du har betalt, så vil du jo også forsøge at få dine penge hjem, når du skal sælge igen. På samme måde som i disse sager – hvis du er blevet snydt (som du og jeg) er der tilsyneladende kun en måde at få fuld økonomisk oprejsning i dag og det er at lyve igen når man selv engang skal sælge. Det er altså ikke vejen frem.

  22. I går var der en 2-sidet artikel i 24timer, der beskriver min sag og det generelle problem i disse sager.

    Det er godt med lidt mere omtale af dette – det er første skridt mod at få strammet lovgivningen op.

  23. Sælgers advokat har lige bedt retten om at få afvist sagen – bl.a. med henvisning til lige præcis dette blogindlæg, som de opfatter som en “kampagne mod dem”. Kampagne? Så skulle de bare vide hvad en “kampagne” er 🙂

    Jeg har ikke nævnt sælgers navne, eller det firma som de også drev (og som de faktisk bruger som undskylding for deres manglende informationer ved saglet!). Det kunne jeg have gjort, hvis jeg virkelig ville føre “kampagne” mod dem. Det ville have været fuldt ud lovligt.

    Ja, ytringsfrihed kan være en bitch. Og jeg ved godt er der er mange, herunder advokater, som ikke mener at sådan nogle som jeg skulle have lov til at sige min mening om tingene, eller beskrive sager som denne. Men den ret har jeg heldigvis, og jeg har ikke tænkt mig at stoppe med at udnytte den, der hvor jeg finder det nødvendigt. Tværtimod!

  24. Fy for pokker en sag, Mikkel. Men at dette skulle være en “kampagne mod dem” er da den største joke, at jeg har hørt i meget lang tid 🙂 Faktisk så forstår jeg ikke sælger tør løbe den risiko, at der bliver lavet en rigtig kampagne mod dem, men sådag er der jo nogle, som bare skal lære på “the hard way” 🙂 En kampagne vil da nemt koste sælger langt langt over 500.000 kr., men det giver desværre ingen penge på din konto, Mikkel, så jeg syntes, at du håndtere sagen rigtigt pt., samt meget vigtigt at der bliver gjort noget ved lovgivningen på dette område, så andre ikke kommer til at stå i samme situation. Keep up the good work 🙂

  25. Tak 🙂

    Ja, jeg synes også jeg har beskrevet denne sag meget “pænt” i forhold til hvad jeg kunne have gjort – helt indenfor lovens rammer.

    Iøvrigt har modparten haft rig lejlighed til at udtale sig. Der var som nævnt en stor to-sidet artikel om sagen i 24 timer for et stykke tid siden, hvor journalisten (naturligvis, jvf. god presseskik) kontaktede både sælger og mægler for at høre deres vinkel på sagen. Men ingen af dem ville udtale sig.

    Man kan ikke sætte sig passivt hen i et hjørne og forlange at alle andre gør det samme.

  26. Selv tak 🙂

    Sælger har vel også haft rig mulighed for at udtale sig her på bloggen? 🙂 Heldigvis kan stress bruges meget effektivt i sådan en sag her, så mere omtale og debat om sagen er guf.

  27. > Sælger har vel også haft rig mulighed for at udtale sig her på bloggen?

    Jeg har i hvert fald ikke hverken spærret for dem eller slettet indlæg fra dem, så ja.

  28. Hvordan endte denne situation for dig?

    Min kæreste og jeg har lige købt et hus og er røget i samme fælde. Så vi skal til at starte en sag op. I telefonen ville varmeselskabet godt oplyse det korrekte olieforbrug sidst år. Men de ville ikke give os noget dokumentation. Hvordan får man fat i dokumentationen.

    mvh
    JJ

Skriv kommentar

*