Ny og bedre backlink data på SEO Supporten!

Jeg kan med stor fornøjelse meddele, at vi har lagt en ny update på SEO Supporten, der betyder at du fremover vil få meget bedre backlink data – rapportering af hvor meget der linkes til dig og dine konkurrenter.

De data vi indtil nu har fået fra søgemaskinerne er over de senere år blevet ringere og ringere. Bing stoppede for et stykke tid siden med at rapportere backlink data, Google rapporterer kun et lille udvalg og Yahoo skar for nyligt voldsomt i antallet af links de rapporterer.

De nye linkrapporter på SEO Supporten bygger på data fra verdens p.t. største link-database fra firmaet MajesticSEO. Firmaet er startet og drives af nogle af mine gode venner og gamle kollegaer i UK. Deres linkdatabase er i dag på over 2.500 milliarder links – eller over dobbelt så meget som Google har!

De nye linkrapporter er opdelt i 4 rapporter – frem for tidligere, hvor der kun var en enkelt samlet backlink rapport.

1. Backlinks
Denne rapport minder lidt om den gamle backlink rapport. Den viser det samlede antal af links fra alle websites. Men i modsætning til tidligere vægter denne data ikke så højt i den nye beregning af din samlede Visibility Score.

2. Backlink domæner
Denne nye rapport viser antallet af unikke domæner der linker til dig og dine konkurrenter. Det er en langt bedre målestok end antallet af links (ovenfor). Derfor gives denne data også en højere vægtning i beregningen af din Visibility Score.

3. Backlink IP-adresser
Denne nye rapport viser antallet af unikke IP-adresser som der linkes fra. Denne data er lidt bedre end antallet af backlinks (rapport 1), da den kun tæller en masse links fra et lille lukket netværk af sites med en gang. Denne data vægtes derfor lidt højere end backlinks i beregningen af din Visibility Score, men ikke så meget som unikke domæner og IP-subnets (se nedenfor) 

4. Backlink IP-subnets
Denne nye rapport viser antallet af unikke IP C-klasser, som der linkes fra. Hvis du ikke lige ved hvad sådan en C-klasse er, så skal du ikke bekymre dig så meget om det, men blot tage vores ord for, at det er en lidt bedre indikator for, hvor stærk din linkbuilding er. Jo flere forskellige C-klasse links jo bedre. Derfor gives denne data også en lidt højere vægtning i beregningen af din Visibility Score.

I forbindelse med at de nye rapporter, og beregning af Visibility Data vil du sikkert opleve nogle udsving fra dine tidligere tal.  For nogle vil det gå lidt frem og for andre lidt tilbage. Det du i den forbindelse skal tænke på er, at du med den nye data får en mere præcis og korrekt rapportering, så selvom et lille fald kan virke irreterende, så er det trods alt et mere retvisende billede du får.

Den nye backlink data vil være synlig på din SEO Support konto næste gang dine rapporter opdateres.

Jeg håber du bliver glad for de nye opdateringer, som naturligvis gælder for både det gratis FREE abonnement og for SEO Supporten PRO.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Kommentarer

  1. Har lige været inde og kigge på Seosupporten, de nye funktioner er super. Backlink Domains og backlink ip adresser er virklig gode tiltag. Især hvor yahoo svinger så meget i antal af back links.

  2. Gør lige opmærksom på, at Majestic nu er oppe på 3 billioner webadresser 😉
    http://blog.majesticseo.com/index-updates/3-trillion-urls-found/

Skriv kommentar

*