Gruppe-retssag mod ASK.com for ikke at stoppe click-fraud

SearchEngineJournal kan i dag fortælle, at der er en såkaldt “class action lawsuit” (gruppe-retssag) på vej mod ASK for ikke at stoppe click-fraud (failing to adequately detect and stop ‘click fraud’ or other invalid or improper clicks on online advertisements). Og det er netop denne formulering der vækker lidt undren. For en ting er, at man med rimelighed kan forlange som annoncør, at søgemaskinerne gør alt hvad de kan for at filtrere clickfraud ud, så der ikle bliver betalt for det, men hvordan de helt skal kunne stoppe at clickfraud sker, har jeg svært ved at se.

I et vist omfang kan de naturligvis stoppe clickfraud ved ikke at vise annoncerne fra brugere, som de mistænker for for eksempel bare at være robot-netværk. Men de vil ikke kunne stoppe al clickfraud før det sker. Efterfølgende kan de så filtrere det fra, når de finder det. Og gør de det ordenligt synes jeg det er godt nok.

Men en anden del af retssagen går såvidt jeg kan forstå også ud på, at de netop mener at ASK gennem manglende indsats på området har ladet clickfraud smutte igennem, så annoncørerne er kommet til at betale for nogetd e ikke burde have betalt for.

Om der er hold i den konkrete sag aner jeg ikke, men det er altid spændende at få afprøvet grænserne for hvilke ansvar de forskellige parter i det her marked har. Det er ikke let at gætte på udfaldet …

Du kan læse en kopi af anklagen (PDF) her og på denne side finder du den formular der bruges til at ansøge om deltagelse i gruppe-retssagen.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Skriv kommentar

*