AdWords søge-annoncer vises på parkerede domæner!

Threadwatch har i dag en opfølgning på den historie jeg også skrev om tidligere på ugen, om click fraud på Yahoo via re-syndication og Adware programmer. Denne gang handler det så om Google AdWords, og hvordan Google i lige så høj grad har problemer med den såkaldte re-syndication af AdWords annoncer. I artiklen på Treadwatch, beskrives der et helt konkret eksempel, hvor en annoncør har valgt udelukkende at få vist sine AdWords annoncer i Googles “search distribution” – og altså ikke i det “kontekstuelle netværk og alligevel dukker annoncen op på et parkeret domæne uden nogen form for relation til hans annonce. Hvad sker der Google? det er simpelt hen ikke godt nok! Det er ikke det vi har betalt for som annoncører.

Når man køber en PPC-annonce på Google eller Yahoo og beder om at få den vist når der søges på bestemte ord, har man naturligvis en forventning om at det faktisk er det der sker. Det er det bare ikke altid. Således har Google øjensynligt valgt, at annoncer på parkerede domæner hører ind under “search” – i hvert fald vises søge-annoncer tilsyneladende her. 

Spørgsmålet er så hvad du, som annoncør kan gøre ved det?
Svaret er desværre: Ikke ret meget! I hvert fald ikke hvis du fortsat vil bruge Google AdWords eller Yahoo ([tag]Overture[/tag]) som annoncemedie.

Du kan naturligvis forsøge at få dine penge igen, hvis du ikke mener du har fået den vare du har betalt for. Men det er svært. Meget svært. Dels har hverken Google eller Yahoo faste retningsliner for hvilke informationer de skal bruge for at behandle en klagesag, og dels afvises de fleste sager nærmest per automatik, selvom der er rigtig gode argumenter i sagen.

Martin Thorborg kunne således, som et godt eksempel, på Amino sidste år berette om, hvordan han pludselig fik en masse meget fuskede kliks fra Asien på en kampagne og opgav at få pengene retur på grund af de urimelige krav til udfyldning af lange formularer og indsendelse af alverdens dokumentation.

Du kan naturligvis også, som flere Amerikanske virksomheder har valgt, at trække Google i retten for ikke at levere den vare de har solgt dig. Men det er også temmelig dyrt og besværligt, og da der ingen sager har været herhjemme endnu er det usikkert om du vil vinde.

En anden, og for mange bedre, mulighed er, at flytte en stor del af dit PPC-budget fra de betalte anoncer til organisk optimering – altså, traditionel søgemaskineoptimering eller helt andre medier.

Du kan naturligvis også bare gøre som mig: Sørge for at tjene mindst lige så meget ind på AdSense som du kaster ud på AdWords. Hvis Google gerne vil have crap i deres netværk, så kan de da ligeså godt få det af mig – så jeg kan få lidt af mine spildte penge retur den vej 🙂

I alle fald, og uanset hvad du iøvrigt gør, vil jeg igen huske dig på, aldrig at overlade en AdWords kampagne udelukkende til Googles interne overvågning. Det kan godt være at de flinke Google folk – ikke mindst her i Danmark, tilbyder at hjælpe dig og gerne vil bilde dig ind at det er så nemt, så nemt – men, som ovenstående, og masser af andre eksempler viser, gør de bare ikke deres arbejde godt nok. Så det er DIT ansvar at overvåge kampagnerne og lukke dem hvis der er for mange problemer med dem.

Har du en ordentlig måling af effekten af dine kampagner i dag?

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Ingen har stemt endnu - vær den første!)
Loading...
Om Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen har arbejdet med søgemaskiner siden 1996 - både med drift af søgemaskiner, med udvikling af søgemaskineteknologi og ikke mindst med rådgivning af virksomheder i hele verden. Hvis du har brug for rådgivning om SEO så klik her og læs mere.

Skriv kommentar

*