Arkiv for august 2009

Ny blog på Engelsk

Så fik jeg endelig min engelske blog på plads. Jeg endte med at lægge den på blog.demib.com. Der er ikke så mange indlæg på den endnu – men lidt er der da, og du er naturligvis meget velkommen til at smide en kommentar. Hvis du ser nogle fejl, så skriv gerne til mig på mikkel@demib.com – eller smid en kommentar her.

Microsoft og Bing fortsætter med at sende falske referrers information

På trods af, at Microsoft både har erkendt “fejlen” og lovet at stoppe, ser det ud til at Microsoft med Bing fortsætter med at sende falske referrers informationer til websites. Det betyder, at du ikke nødvendigvis kan regne med de informationer din webstatistik giver dig. Så hvis du opdager underlige søgninger, som folk skulle have fundet dig på i Bing, så er det slet ikke sikkert det er rigtigt …

[Læs mere…]

6.000 kommentarer på deMib.dk!

Så har vi rundet 6.000 kommentarer her på deMib.dk bloggen.

I November 2006 rundede vi 1.000 kommentarer,
med et gennemsnit på 3,7 kommentarer pr. indlæg.

I slutningen af april 2007 rundede vi 2.000 kommentarer,
med et gennemsnit på 5,3 kommentarer pr. indlæg.

I slutningen af oktober 2007 rundede vi 3.000 kommentarer,
med et gennemsnit på 6,2 kommentarer pr. indlæg.

I starten af maj 2008 rundede vi 4.000 kommentarer,
med et gennemsnit på 6,96 kommentarer pr. indlæg.

11. december 2008 rundede vi 5.000 kommentarer,
med et gennemsnit på 7,3 kommentarer pr. indlæg.

Og nu er vi så nået til 6.002 kommentarer, for at være helt nøjagtig, fordelt på 814 indlæg, hvilket giver et gennemsnit på 7,4 kommentarer pr. indlæg. Så der er stadig fremgang – omend den ikke er så stor denne gang 🙂

Jeg takker jer alle sammen tusind gange for alle de mange spændende kommentarer. Uden jeres spændende bidrag var deMib.dk ikke nær så god en blog. Tak!

Kan og bør annoncører og sponsorer påvirke medier og sponsormodtagere?

Markedsforing.dk skriver i dag, at nogle af Bryndby IFs store sponsorer i samlet flok kræver ændringer i klubbens ledelse og nogle andre ting i forhold til driften af klubben.

Detaljerne om hvad de helt nøjagtigt vil kræve synes jeg ikke er så vigtig – men det er derimod nedbrydningen af den brandvæg der normalt er mellem sponsor og sponserede – på samme måde som der er det mellem avisredaktioner, og annoncesalgsafdelinger, eller søgemaskiners redaktionelle og tekniske teams i forhold til den afdeling der sælger søgeordsannoncer.

[Læs mere…]

Test Google Caffeine – og sammenlign med den almindelige Google søgning

Som de fleste sikkert allerede har opdaget, er Google på vej med en ny opdatering af deres søgemaskiner, der kaldes “Google Caffein”. Det er en gennemgribende renovering af hele deres infrastruktur – så meget af det er systemændringer, der ikke nødvendigvis kan ses. Men nogle ting vil påvirke indeksering af ranking af sites, så nogle vil sikkert miste lidt, og andre vinde lidt (eller meget).

Googles nye Caffein version kan afprøves her.

Udfordringen er, at sammenligne den gamle søgning – den som er aktiv nu, og så den nye Google Caffein søgning. Heldigvis er der kommet en række forskellige tools, som gør det lidt lettere …

[Læs mere…]

SEO Kursus på udsalg! Det danske marked drukner i SEO Kurser …

I den seneste tid er der dukket en enorm mængde af nye SEO Kurser op. Et SEO Kursus kan bestemt være en god måde, at lære noget mere om SEO på – spørgsmålet er bare, om de mange SEO kurser der udbydes nu alle har en kvalitet, der kan forsvare den pris der tages for disse SEO kurser. Når jeg ser på de programmer der offentliggøres, og de undervisere der “prales” med, som “førende SEO eksperter” må jeg indrømme, at jeg har min tvivl …

[Læs mere…]

Kort viral film der virker!

Man skal måske være lidt af en drengerøv, som jeg, for at more sig over nedenstående videoer, men der er øjensynligt mange af min slags. For begge de videoer jeg fornyligt er faldet over, har i løbet af meget kort tid fået en sørens masse visninger.

[Læs mere…]

Facebook forbyder kommerciel udnyttelse af profiler!

I en ny opdatering af Facebooks regler er der kommet et nyt afsnit med, der forbyder, at man bruger sin Facebook profil til “egen vindings skyld” – herunder også salg af reklamer til andre.

Selvom jeg normalt er imod alt for stramme regler, så synes jeg faktisk det her er rigtig fornuftigt! Betalte indlæg i de sociale medier (blogs, Twitter, Facebook osv.) gør medierne mindre troværdige – og naturligvis særligt dem der deltager i det. Så det er fornuftigt, at Facebook strammer lidt op på det her område.

[Læs mere…]

Drengerøvsfilm – yeahhh!

På trods af min efterhånden fremskredne alder må jeg nok se i øjnene, at jeg forbliver en rendyrket drengerøv – i hvert fald når det kommer til film (ok, og så måske et par andre ting …). Jeg elsker drengerøvsfilm.

Drengerøvsfilm er sådan en dejlig genre – den kan vi have helt for os selv, os drengerøve. Vi kan grine længe og højt (evt. mens vi bøvser) mens fruerne bare ser måbende til (altså indtil de går, fordi det bare er FOR pinligt) …

Der er et par nye drengerøvsfilm på vej – eller rettere sagt, den ene er ude, den anden skulle komme snart. Jeg synes lige du – min køre med-drengerøv, skulle have fornøjelsen af trailerne …

[Læs mere…]

Verdens Bedste Søgemaskine

Man kan altid diskutere hvad der nu er verdens bedste søgemaskine. Mange vil mene, at Google er verdens bedste søgemaskine og andre vil mene det er Bing, Yahoo, ASK eller noget helt andet.

Men hvor er det mest naturligt, at søge svar på netop dette spørgsmål: Hvad er verdens bedste søgemaskine? Så på baggrund af et lille tip fra en af mine gode venner i USA, Derrick Wheeler, har jeg søgt mig igennem de større søgemaskiner, for at finde verdens bedste søgemaskine – og det entydige var er meget overraskende – mildt sagt! …

[Læs mere…]