Arkiv for august 2008

SEO Supporten – ny spændende SEO/SEM service

SEOSUPPORTENEndelig kom vi i luften med en ny service, som mit team og jeg har arbejdet hårdt på i rigtig lang tid. SEO Supporten. Det er fedt!

Den sidste uges tid har vi kørt en snigpræmiere med nogle få kunder, for at se om alt virkede som det skulle – og det ser det ud til at gøre! Så nu er vi for alvor klar til at invitere alle folk indenfor. Det bliver enormt spændende.

Med hvad er SEO Supporten så …?

Du har måske allerede hørt mig snakke lidt i krogene om projektet, der som sagt har været undervejs i lang tid. Kort fortalt er SEO Supporten en service, der dækker 3 af de vigtigste og mest grundlæggende elementer, hvis du skal markedsføre dig i søgemaskinerne:

Viden
Uanset om du selv eller andre skal udføre det praktiske arbejde med markedsføringen i søgemaskiner er det afgørende vigtigt, at du selv har en vis portion viden.

Med SEO Supporten får du en række professionelle “how-to” guides, som giver dig en god grunduddannelse og hjælper dig med de konkrete opgaver der skal udføres. Derudover får du et spændende bibliotek af udvalgte tools, links og nyheder. Vi har udvalgt det bedste der findes, så du er fri for selv at skulle gætte dig til hvilke af de tusindvis af informationer og tools på nettet der er værd at bruge.

Hjælp
Der vil altid være spørgsmål tilbage, som du ikke kan få svar på i selv de bedste guides. Med SEO Supporten får du adgang til en online support, hvor du 24 timer i døgnet kan spørge om alt det der har med din markedsføring i søgemaskiner at gøre. Du er garanteret et klart og direkte brugbart svar fra en professionel søgemaskineekspert fra deMib.com og du undgår helt de til tider meget lange og nørdede diskussioner i de åbne debatter. Der er fokus på konkrete svar du kan bruge nu og her.

Data
Udover viden og hjælp har du også brug for data, som du kan basere dit arbejde på, og som du kan benchmarke dine resultater efter. Med SEO Supporten får du en række professionelle rapporter, der giver dig det nødvendige indblik i et overskueligt format – både over dine egne og dine konkurrenters resultater.

Prisen for SEO Supporten er kun 449 kr. (+moms) pr. måned v. 12 måneders abonnement!
Du kan bestille dit abonnement her

Prisen vil måske få nogle af vores kollegaer til at brokke sig. Det ville vi måske også have gjort, hvis det ikke lige var fordi det er os der lancerer tjenesten. For det er helt urimeligt billigt. Men det er også meningen, at det skal være det!

Målet har været, at skabe en ordentlig service, til en pris hvor alle kan være med. Kravet har været, at det skulle være en kvalitet jeg kan stå inde for. Jeg er træt af, at så mange af de billige services, der sælges i markedet, er så ringe som de er. Jeg synes det er urimeligt, at små iværksættere og andet godfolk køber katten i sækken med de begrænsede midler de har!

Det har hele tiden været min overbevisning, at det var muligt at skrue en rigtig brugbar service sammen, der faktisk giver en ordentlig værdi for køberne – også til en lav pris. Det er naturligvis en anden slags service man kan få for 500 kroner om måneden, end de mange tusinde det ellers ville koste med en dedikeret rådgiver. Man får ikke en søgemaskineekspert (eller nogen som helst, for den sags skyld) i 10-20 timer om ugen for 500 kroner om måneden. Det kan enhver regne ud. Men det behøver ikke at betyde, at det man så faktisk får behøver, at være noget skidt. Det bliver bare noget lidt andet. Vi synes vi har fundet en rigtig god samlet løsning der dækker de flestes behov med SEO Supporten.

Grunden til at vi tror vi kan holde den lave pris er dels, at vi har udviklet en tilstrækkelig effektiv måde at levere den samlede service på og dels, at vi forventer at vi vil få rigtig mange abonnenter. En høj volumen kan holde prisen i bund.

Hvis du har spørgsmål til SEO Supporten er du velkommen til at stille dem her, bruge kontaktformularen på SEO Supporten eller sende en email på seosupport@demib.com

Indenfor de næste par måneder lancerer vi iøvrigt et meget attraktivt affiliate- og partnerprogram til SEO Supporten. Hvis du er interesseret i at høre nærmere om dette, er du meget velkommen til at kontakte os – så kan vi holde dig orienteret om, hvornår vi går i luften med det.

SEO 2.0 – kommodificering af SEO markedet på vej

Vi er nogle stykker i branchen, der i snart flere år har snakket om, at der nødvendigvis må komme en “kommodificering” af hele SEM-markedet (paid såvel som organisk) på et tidspunkt – det vil sige en “produktificering”, “kommercialicering” eller “vareliggørelse” af produkter og serviceydelser.

[Læs mere…]

I Google myself – af Erik Weiner

Den her video er satme noget af det sjoveste jeg længe har set! … Med tekstbidder som: “Why can’t I find someone else …? I just use my right hand and Google myself …” er der lagt op til en erotisk rundtur på nettet …

See more funny videos at Funny or Die

Roskilde bank – mangemillionærer på bistandshjælp

Sagen om Roskilde bank udvikler sig dag for dag mere og mere groteskt. Jeg er helt enig med MyBanker der har udtalt at bankens strategi mest af alt minder om et pyramidespil. Og regningen, ja den har de så sendt til dig om mig – skatteyderne. Det er noget forbandet svineri!

[Læs mere…]

Søgemaskiner, SEO og Flash

I forbindelse med min tur i sidste uge til søgemaskinekonferencen SES i San Jose var jeg inviteret til et lille lukket møde med Adobe, sammen med et par andre søgemaskinenørder og representanter fra bl.a. Google. Det var et rigtig godt møde, der blev ledet af et par af de folk fra Adobe der sidder med udviklingen af Flash og Flex frameworket.

Vi snakkede om hvordan Flash generelt kan gøres bedre tilgængeligt for søgemaskinerne, og hvordan SEO’ere får bedre muligheder for at optimere Flash-indhold.

[Læs mere…]

Natasja rykker i USA – og til Google Dance

Da jeg var i USA i sidste uge kunne jeg ikke undgå at opleve hvor vildt Natasja rykker på det Amerikanske marked med nummeret Calabria (se videoen nedenfor).

Første gang jeg hørte nummeret var en af de første dage efter jeg landede i USA i en TV-reklame lørdag aften. Senere hørte jeg nummeret flere gange i radioen og til den store fest hos Google – Google Dance 2008, kørte nummeret for fulde hammer til et pakket dansegulv. Folk var helt tydeligt vilde med det.

Nummeret er satme også fedt, synes jeg. Synd at Natasja ikke nåede at opleve den succes som nummeret har fået.

Original version af nummeret:

Det var nedenstående nye version jeg hørte på Google Dance. Den rykker endnu mere (og har iøvrigt snart nået 5 millioner visninger på YouTube!)

Lever den vare du sælger!

Det burde jo egentligt være logik for burhøns, at man gør klogt i, som virksomhed, at levere den vare folk køber og betaler for. Men når det handler om f.eks. flyselskaberne har denne logik øjensynligt ikke vundet indpas.

Jeg ved godt, at jeg har brokket mig mange gange over flyselskaberne her på bloggen, men udover at jeg personligt kan blive skide irreteret over den ringe behandling man får som kunde, så synes jeg også, at de er et godt eksempel til skræk og advarsel for alle andre erhvervsdrivende. For flyselskaber er naturligvis langfra de eneste der laver den type fejl, som de efter min mening gør. Alle kan i princippet komme til det, hvis de ikke tænker sig om og er omhyggelige med deres arbejde.

[Læs mere…]

Twitter du?

Jeg har længe modstået fristelsen til at kaster mig over Twitter, men en af de ting jeg har lært på dette års søgemaskinekonference i San Jose er, at jeg bliver nødt til at hoppe med på Twitter-bølgen.

Herovre Twitter stort set alle i branchen. Det er en af de hotteste trends jeg har set længe. Der er ikke mange samtaler, møder eller fester hvor Twitter ikke nævnes. Der Twittes alle vegne og ved alle lejligheder.

[Læs mere…]

Class 4 White Water Rafting er ikke ufarligt …

Så er konferencen her i San Jose i fuld gang. Inden konferencen startede skulle jeg, som nævnt tidligere, på en to-dages white water rafting tur på American River med mit nye US-team.

Det er ikke helt ufarligt at kaste sig ud i den slags, hvilken turen med al tydelighed viste! Således gik det galt, da vi skulle igennem et “class 4” vandfald – 3 røg ud af båden, inklusiv vors guide (og team medlem) Jamie Low. Jamie og Poul klarede det nogenlunde, med lidt skræmmer, men Anne Kennedy fik trykket rygsøjlen en smule, fik nogle grimme skrammer og brækkede en finger under den voldsomme turbulens, sten og modstand. Efter en tur på hospitalet fik vi lidt mere ro på – hun overlever uden de store permanente men. Men voldsomt var det sgu!

Nedenfor kan du se et par billeder af, hvordan det så ud, da vi røg igennem en af de første vandfald – det var ikke den de 3 faldt ud af – den var endnu voldsommere. Det er mig der sidder forrest til venstre – hvilket godt kan være lidt svært at se på det nederste billede 🙂

rafting-21.jpg

rafting-1.jpg

Danske aviser på Google News

Som det er de fleste bekendt virker Google News ikke i Danmark – eller har i hvert fald ikke virket indtil nu. Google har ganske enkelt valgt, slet ikke at opbygge en Dansk Google News. Det på trods af, at der i dag findes Google News i mange lande. Google News skulle faktisk i dag (efter hvad jeg har hørt) være den mest læste “avis” i verden! Det må være en skræmmende virkelighed for de mange trykte aviser.

Googles fravalg af Danmark skyldes sandsynligvis den dom der for flere år siden faldt mod Newsbooster, som fik direkte forbud mod at drive en tjeneste der er meget lig Google News (med lidt andre features, men det de grundlæggende blev dømt på er 100% identisk). Siden har der været andre sager om dybe links. Det er ærgeligt, men meget forståeligt at Google har holdt sig væk. Jeg havde nok heller ikke selv gidet “slås” med et lille land som Danmark, hvis det var mig der bestemte på Google News.

Men så her i går så jeg for første gang en Dansk avis på Google News – oveni købet i forbindelse med en omtale af det musikprojekt jeg fortalte om forleden dag, som jeg har været med til at mixe: Songs From Death Row, med Kenneth Thordal. Du kan se et skærmdump af resultatet jeg fandt nedenfor. Det er Weekendavisen, der med artiklen Til fiskefoder skal du blive, der er sneget sig ind i Google News.

[Læs mere…]