Arkiv for juni 2008

SMX Stockholm 2008 – søgemaskinekonference

smx_st_hms_125a.jpgIgen i år er der SMX konference i Stockholm, og jeg skal (naturligvis) derop og holde nogle foredrag. Denne gang skal jeg tale om Personalized Search, Linkbuilding, Reputation Management, Spam og Webmaster Guidelines.

SMX-konferencerne er en af de 2-3 bedste internationale konferencer om søgemaskiner der findes i dag og det er derfor en stor fornøjelse at de igen i år kører her i Skandinavien. Jeg har forsøgt at lokke dem til København, tro mig (!), men det er svært på de her mindre markeder – og Danmark er lige en smule mindre end Sverige. Det gør det svært at få til at hænge sammen. Men, det skal nok lykkes på et tidspunkt 🙂

Indtil da, er SMX i Stockholm dén store konference, der kommer tættest på Danmark i 2008. Så jeg vil seriøst anbefale alle der arbejder med markedsføring i søgemaskiner at tage et smut derop.

Konferencen kører d. 23-24 september, 2008

Analsex eller animalsex?

Dengang jeg arbejdede som chef for søgemaskinen Kvasir havde vi en en løbende gættekonkurrence – måned for måned, om der blev søgt mest på “animalsex” eller “analsex” – eller med andre ord, om der var mest interesse for at have sex med dyr eller røvhuller. De to lå faktisk forbløffende tæt, og som regel i en klar top 100 over de mest søgte ord i Danmark!

Forleden dag kom jeg til at tænke på dengang og synes det kunne være sjovt at se lidt nærmere på, hvordan talene ser ud i dag. Det har jeg så gjort og kan konkludere, at de er usædvanligt glade for animalsex i Herning, hvorimod Lyngby er det eneste sted i landet, hvor der er klart flest der er til analsex.

animalsex-analsex-3.gif

Og der er flere spændende ting at læse af analyserne …

[Læs mere…]

109% i skat

EPN.dk skriver i dag om en Peter Holm, som har en grotesk skattesag kørende. SKAT mener således, at manden skal betale 109% i skat. Desværre er sagen langt fra enestående. Min revisor berettede for ganske nyligt, om flere andre lignende sager de kæmper – sager om dobbelt- og tripple-beskatning.

I Peter Holms tilfælde er problemet, at SKAT ikke har godkendt hans selskabskonstruktion, selvom der intet ulovligt er i den. Det er en meget almindelig konstruktion, hvor hans firma ejer et andet firma sammen med en investor. Hans firma fakturerer så for den arbejdstid han har og hans firma udbetaler almindelig løn til ham. SKAT mener så at der skal beskattes fuldt ud i begge ender – endda også af momsen! Og så ender han på de 109%.

“Jeg har været ude at låne penge for at betale skat. Det er ikke ret sjovt, så jeg håber, at Landsskatteretten kan se det urimelige i sagen” udtaler Peter Holm til bl.a. til EPN i artiklen. Det håber jeg også!

Det er ufatteligt at SKAT ikke kan se det åbenlyse urimelige i en sådan sag. Folk kan sgu da ikke betale 109% i skat. Det er da for søren ikke så svært at forstå!

Kan du lave fede bannerannoncer?

I forbindelse med den forestående lancering af SEO Supporten, skal jeg bruge en række bannere i forskellige formater (Flash og grafik) og størrelser til brug for annoncering og i forbindelse med vores affiliate program.

Hvis du er rigtig god til den slags, har sans for “moderne” grafik, og kan lave bannere der bare sælger r… ud af bukserne, så må du meget gerne sende mig et bud på hvad du skal have for sådan noget, eller kommentere nedenfor, sammen med nogle referencer på tidligere annoncer du har lavet. Det sidste er meget vigtigt!

Spørg hvis du har brug for mere information … 🙂

Googleisering af pressemeddelelser

Journalister har vidst det i langt tid – og du bør også vide det: Artikler i online publikationer, hvor man kan få presset “Google” ind i overskriften får mange gange flere besøg end alle andre artikler! Google sælger. Det ved de fleste gode online journalister og bloggere godt og derfor gør de sig også store anstrængelser hver dag for, at få klemt “Google” ind så mange steder som muligt – uanset hvor relevant det så lige er

Nedenfor har jeg lavet en lille gennemgang af en håndfuld websites, og deres Googleisering …

[Læs mere…]

Google slår alle rekorder i arrogant hykleri!

Med den seneste opdatering af Google Trends, slår de alle hidtidige forsøg på at vinde verdensmesterskaberne arrogant hykleri. De har vundet konkurrencen – og de bliver svære at slå!

Og hvad har de så gjort dette gang?

Google mener jo at det er vigtigt, at alle informationer bliver tilgængelige for andre. Derfor har de udvidet Google Trends med muligheden for, at søge på domæner, så man kan se hvorfra de får trafik og på hvilke keywords. En ting er, at de fleste af os nok mener, at den slags informationer ikke rager andre, men det mest groteske er, at Google øjensynligt ikke mener, at denne åbenhed om informationer bør gælde alle. Nærmere bestemt, har Google udelukket bl.a. Google.com, Blogger.com, YouTube.com og alle andre Google websites.

Det er så groteskt hyklerisk, at det ikke er til at fatte, at de idioter på Google der har taget denne beslutning kan holde sig selv ud!

[Læs mere…]

Google Earth pool crashing fester

I de sidste par dage har der været snakket en del om en ny dille blandt nørdede engelske teenagere, der er døbt: Google Earth Pool Crashing fester! – Eller bare “Dipping”

Det er såmænd meget enkelt. Teenagerne bruger Gogle Earth til at finde villaer i området der har en swimmingpool, hvorefter de arrangerer hemmelige natlige fester i poolen, når folk ikke er hjemme. Det hele organiseres og arrangeres gennem Facebook … logisk nok.

Selvom det naturligvis er ulovligt, kan jeg ikke lade være med at synes, at kreativiteten og opfindsomheden er underholdende. Who knows, måske vil det sprede sig til Danmark, hvis ellers vi får en rigtig varm sommer …

Så alle jer med pools – pas på de vilde teenagere 🙂

Comon klumme: Pris og kvalitet hænger ikke altid sammen

Jeg glemte helt at nævne, at der lige er kommet en ny klumme ud fra mig på Comon – en af de bedste klummer jeg har skrevet, synes jeg. Klummens overskrift er: Pris og kvalitet hænger ikke altid sammen – et emne som jeg kommer til at snakke meget mere om i den kommende tid …

Gode freelance outsourcing portaler

Jeg har ikke selv haft så meget brug for det tidligere selv, men nu stod jeg med behovet og gik derfor i gang med at lede efter gode portaler der formidler kontakt til freelance grafikere og programmører. Dem findes der mange af.

Som sædvanligt gjorde jeg det, at jeg snakkede med nogle af mine gode kollegaer rundt omkring i verden – folk jeg stoler meget på, og som jeg ved stiller de samme høje krav som mig selv.

Det har resulteret i, at jeg har fundet frem til 2 steder, som jeg tror jeg vil prøve lidt af:

Lad mig forklare lidt om de to steder og hvorfor jeg har valgt dem …

[Læs mere…]

Google nedlægger custom search!

Google har tilsyneladende valgt at fucke deres brugere af Custom Search, som jeg ellers tidligere har talt så rosende om. I hvert fald har de lukket for det både her og andre steder jeg har haft berøring med det.

Så fuck Google, og fuck Google Custom Search. Lets move on! Jeg fjerne linket her fra sitet – slut med det pjat. Latterligt at de ikke kan finde ud af enten at holde deres lort kørende eller i det mindste melde klart ud til de sites der bruger det. Nogle gange er Google eddersparkemig nogle idioter!