Arkiv for maj 2008

Gratis blowjobs hver fredag og pot chai i kaffeautomaten!

Som du sikkert har lagt mærke til, har jeg gennem et stykke tid søgt efter flere medarbejdere – både systemudviklere, front-end udviklere og flere SEO-folk til to af mine selskaber: deMib.com og Redpitt. Og som du sikkert også ved, er det lige for tiden ikke så let, i almindelighed, at få folk. Jeg har derfor forsøgt mig med lidt forskellige ting og stille og roligt skruet mere og mere op for charmen … Men kan man gå for langt? Og hvad er det, udover en ordentlig løn, der kan tiltrække folk i dag?

I en snak med en af mine gamle venner i udviklingsbranchen fløj det helt spontant ud af mig, da han spurgte til hvilke “goodies” vi kunne tilbyde, udover lønnen: “Hos os er der gratis blowjobs hver fredag og pot chai i kaffeautomaten!”. Hans svar kom promte: “Hvor skal jeg sende ansøgningen til!” 🙂

[Læs mere…]

SKAT jagter “useriøse underskudsvirksomheder”

Jeg hørte netop i radioavisen, at SKAT på det seneste har været på jagt efter det de betegner som “useriøse underskudsvirksomheder”. Som det fremgik af indslaget er det som SKAT er på jagt efter, kreative forsøg på, at få skattemæssige fradrag for noget der reelt set blot er en underskudsgivende hobby. Og det er vel fair nok.

Problemet er bare, at SKATs beskrivelse af det de kalder “useriøse underskudsvirksomheder” til forveksling ligner mange af de succesfulde internetvirksomheder, som bl.a. min gode ven Morten Lund har været involveret i, som f.eks. Skype og ZYB – selskaber som begge var karakteristiske ved, at de næsten ingen penge tjente, men var mere fokuseret på at få mange brugere og bevise konceptet.

[Læs mere…]

Turbulente og kaotiske systemer

Forleden dag havde jeg endnu engang fornøjelsen af, at lytte til en fantastisk videnskabs-udsendelse på P1 – denne gang om turbulente, komplekse og kaotiske systemer. Det er et forskningsområde indenfor naturvidenskaben som er vanvittig spændende, synes jeg.

Det jeg synes er så spændende ved denne type af forskning er, at der tages et mere realistisk udgangspunkt i den kaotiske verden vi på alle måder lever i. Verden er ikke så velordnet, som meget traditionel videnskab ellers forsøger at koge det ned til. Når der er orden i tingene er de lettere at regne med. Men pointen er bare, at der sjældent er orden i tingene. Verden er et kaotisk rod.

[Læs mere…]

Flot spin fra BRF kredit – snyder alle journalisterne

I de seneste par dage er BFR Kredit sluppet afsted med et usædvanligt flot eksempel på et presse-spin, som ikke burde have været bragt af de danske medier. I hvert fald ikke så ukritisk som det er sket. Ja, faktisk har jeg ikke set for 2 øre kritisk journalistik i forlængelse af BRF Kredits seneste stunt.

Det er pinligt, at journalister og medier i den grad sluger pressemeddelelser som denne helt råt, uden at tænke sig lidt om og stille de kritiske spørgsmål vi som læsere må forvente – og som journalisterne jo altid selv fremhæver, som deres berettigelse. Hvis blot de reducerer sig selv til ekspeditionskontor for virksomhedernes presseafdelinger, så har de ingen berettigelse. Og det er i hvert fald ikke den rigtig vej at gå, hvis de vil vende den fortsatte dagbladskrise.

[Læs mere…]

Job: Junior SEO til deMib.com og SEO Supporten

Vi søger en fuldtids ”Junior SEO” til deMib.com, der kan indgå i vores eksisterende team.

Du vil komme til at arbejde med bl.a.

  • SEO Supporten (ny international abonnementsbaseret SEO Service)
  • Analyser af kunders websites
  • Keyword- og markedsanalyser
  • Linkbuilding
  • Optimering af tekster til kunders websites
  • Optimering af PPC-kampagner
  • Vedligeholdelse og udvikling af interne systemer

Vi forventer, at du allerede har arbejdet lidt med SEO – måske et år eller to i en lignende stilling på et andet SEO-bureau eller internt i en virksomhed.

Alder, køn og uddannelse er uden betydning, hvis blot du kan overbevise os om, at du har de rigtige kvalifikationer, brænder for at arbejde med faget og har lyst til at arbejde hos os.
Vi forventer følgende af dig:

  • Du skal være meget erfaren Internetbruger (gerne lidt en nørd)
  • Du skal helst have lidt (eller meget) erfaring med markedsføring i søgemaskiner
  • Du skal helst vide lidt om HTML og simpel kodning
  • Du skal være rigtig god til at skrive på Dansk
  • Du må meget gerne kunne skrive på Engelsk, Tysk eller de andre Nordiske sprog
  • Du skal være i stand til at tage selvstændigt ansvar for længerevarende og løbende opgaver

Vi tilbyder dig følgende

  • Et godt job i et stærkt team og en spændende branche
  • Rig mulighed for faglig udvikling
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Firma frokostordning
  • Løn efter kvalifikationer
  • Godt kontor i Store Kongensgade, København

Arbejdstid: Fuld tid – fleksibelt skema og mulighed for hjemmearbejdsdage
Arbejdssted: Store Kongensgade, København
Løn: Efter kvalifikationer

 

deMib.com ApS er en dansk virksomhed med fokus på web-publicering, marketing og new media. Selskabet er startet af Mikkel deMib Svendsen og Jens Ole Kjærgaard-Hansen.

Se mere på: www.demib.com og www.seosupport.dk

Send ansøgning vedlagt CV med informationer om uddannelse og praktisk erfaring til os på nedenstående email. Du må meget gerne vedlægge nogle links til produktioner der kan ses offentligt og kort beskrive din rolle ved udviklingen eller markedsføringen af dem.

job@demib.com

Google: Søgemaskineoptimering (SEO) er IKKE spam!

På en konference forleden om Web 2.0 slog Matt Cutts fra Google fast, at Google ikke opfatter søgemaskineoptimering (SEO) som spam.

“I’ve always meant to do a post to say that search engine optimization (SEO) is not spam and that Google doesn’t hate SEO …” – Matt Cutts

Nedenfor kan du se Matt Cutts presentation ….
[Læs mere…]

75% mere trafik med Google sitelinks!

I mandagens udgave af mit radioprogram Strikepoint havde jeg hollænderen Joost de Valk på besøg, som afløser for David Naylor, der var ude at rejse. Udover en snak om udviklingen i Yahoo/Microsoft sagen snakkede vi også om nogle meget spændende data som Joost har på Google sitelinks.

[Læs mere…]

Microsoft trækker deres tilbud om køb af Yahoo! tilbage

Microsoft meddelte i går, at deres tilbud om køb af Yahoo ikke længere står ved magt. Dermed står Yahoo’s aktie til et styrtdyk mandag, når de Amerikanske børser åbner. Kursen lukkede i fredags på $28,67, hvilket er væsentligt over de kun omkring $20 aktien blev handlet til inden Microsoft kom med deres første tilbud 31. januar i år. Mange forventer derfor, at Yahoo aktien kan risikere at falde med 20-30% i morgen.

[Læs mere…]

4.000 kommentarer i bloggen!

Så har vi rundet 4.000 kommentarer her på deMib.dk. Jeg synes virkelig det er gået stærkt på det sidste. Tak for det – alle jer der har bidraget! 🙂

I November 2006 rundede vi 1.000 kommentarer, med et gennemsnit på 3,7 kommentarer pr. indlæg.

I slutningen af april 2007 rundede vi 2.000 kommentarer, med et gennemsnit på 5,3 kommentarer pr. indlæg.

I slutningen af oktober 2007 rundede vi 3.000 kommentarer, med et gennemsnit på 6,2 kommentarer pr. indlæg.

Og nu er vi så nået til 4.000 kommentarer fordelt på 574 indlæg, hvilket giver et gennemsnit på 6,96 kommentarer pr. indlæg. Så man må sige, at det går i den rigtige retning!

Jeg takker igen for alle de mange spændende kommentarer fra alle jer der kigger forbi. Uden jeres bidrag var deMib.dk ikke nær så spændende en blog at læse.

Tåbelige ordsprog! – ordsprog er fordummende og langt fra virkeligheden

Funny-2014-new-sayingsDet kan godt være, at det bare er fordi jeg altid gerne vil være på tværs og gøre det modsatte af alle andre, men næsten hver gang jeg hører et ordsprog kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor tåbeligt det i grunden er.

Ordsprogs formål er vel på en aller anden måde, at simplificere en mere kompleks problematik – koge den ned til en lille simpel analogi, som kan bruges til at fastslå, at jeg har ret i XX. Men jeg har bare så svært ved at tage disse ordsprog alvorligt, netop fordi jeg hver gang jeg hører dem kommer til at tænke på, at ordsproget slet ikke passer, hvis man kigger nærmere på det.

Lad os tage nogle eksempler …

[Læs mere…]