Link Love Monday – på Strikepoint
Som de fleste af jer efterhånden ved sender jeg radio (så godt som) hver mandag i programmet Strikepoint, på WebmasterRadio.FM. I dag sendte vi også.
Forrige gang vedtog vi en lille tradition, der har fået navnet: Link Love Monday. Det går i al sin enkelthed ud på, at vi hver mandag tager imod forslag til et website der fortjener lidt Link Love. I dag fald sitet på et virkelig fedt website med gratis download af cartoons som er lavet af en ven af en ven der heder Tim Newlin.
Tim er oprindeligt fra USA, men kom til Danmark for mange år siden, som tegner, for at tegne Disney magasiner. Det gjorde han i en del år, men arbejder i dag freelance med blandede opgaver.
For nyligt besluttede han sig så for, at de mange tegninger han havde liggende i sit eget arkiv ikke skulle ligge og samle støv. Det blev så til www.timtim.com hvor han har lagt alle sine tegninger op til fri download. Jeps, helt gratis til ikke kommerciel brug. Og de er fede! Lang bedre end den gænse form for clipart du finder. Der er klasse til forskel. Og alle billederne ligger fint categoriseret.
Der er, som du sikekrt vil se, en del der kan gøres ved søgemaskineoptimeringen – men jeg har lovet ham lidt gode tips, så det skal nok blive rettet hen ad vejen.
Lige nu er det vigtigste, at han får lidt Link Love. Han fortjener det. Folk der forærer noget der er så fedt væk, de fortjener et godt link eller to, synes jeg.
Så gør som mange af de andre lyttere på Strikepoint – link til www.timtim.com – gerne med en linktext om cartoons eller clipart. Der er allerede en del der har gjort det.