Arkiv for juli 2006

TomTom Go 910 GPS navigation

tomtom-go-910-gps_navigation2.jpg Jeg har længe kørt med en rigtig dårlig GPS navigation i form af en NavigatorX installation på min HP iPaq PDA. Den er langsom og det er noget rod med den løse GPS enhed. Så da TomTom kom ud med sin nyeste navigationsenhed i Go-serien, TomTom Go 910, kastede jeg mig over den.

En af de væsentlige grunde til at jeg købte TomTom Go 910 er, at den har indbygget kort for ikke bare hele Europa, men også USA og Canada! I forbindelse med mine mange rejser til netop USA har jeg savnet det meget. Jeg skal til Californien i næste uge, så det bliver fedt at få det afprøvet. Men den kære Go 910 kan mange andre ting – faktisk er den pakket med fede og sjove features, som jeg vil fortælle lidt mere om nedenfor. Desværre er der også en alvorlig fejl, ved mange af de leverede enheder: Holderen. Den glider ganske enkelt ned, når man kører, og det er skide irreterende. Heldigvis har jeg fundet en løsning på det problem, så nu er alting perfekt 🙂

[Læs mere…]

Google reinclusion – deMib.dk er med igen :)

Jeg har aldrig tidligere benyttet Google’s reinclusion system, hvor man kan bede om at få genoptaget et website, der er blevet smidt ud af Google. www.demib.dk har ikke i sin nuværende form været smidt ud af Google, men fordi der får år tilbage var nogle DNS-fejl i opsætningen af domænet, har det i en periode sandsynligvis peget på noget “snask” fremfor den “parkering” som det var meningen – og det har så åbenbart betydet, at det har været droppet af Google. Det opdagede jeg, da jeg åbnede denne blog. De første par måneder gad jeg ikke rigtig gøre noget ved det, men så ænkte jeg, at det faktisk var en god mulighed for at afprøve Google’s reinclusion request system. Og det virker altså, kan jeg konstatere. For nu er demib.dk igen med i Google – foreløbigt med godt 250 sider. Og det er jo sådan set meget godt 🙂

Google Quality Score algoritme

I de seneste dage har der været mange spekulationer om, hvordan Google’s nyeste version af deres Quality Score algoritme til AdWords egentligt fungerer. udover de mange diskusioner i alle de store søgemaskine-debatter, blogs og radioshows bragte Danny Sullivan i dag (for subscribers) et spændende interview med Nick Fox, Senior Business Product Manager på Google, som arbejder med netop AdWords Quality Score algoritmen. I dette indlæg vil jeg forsøge at samle alle trådene og komme med nogle bud på hvad det er du skal gøre for at tilfredstille den nye algoritme …

[Læs mere…]

Bindestreg eller ej?

Domænenavne med alt for mange bindestreger ser ikke godt ud. Du kender dem godt – navne som (opdigtet): cheap-hotels-usa-new-york.com. Generelt anbefaler jeg folk at man prøver at finde domæner, der fungerer uden bindestreg. Men der ER undtagelser! En af de mere morsomme af slagsen, er jeg stødt ind i et par gange på det sidste: PenIsland.Net – de sælger fine dyre skrive-penne. Nu har jeg været flink at skrive navnet med stort P og I – men der skal ikke mange fejl til førend folk vil læse det som PenisLand.Net – og det er jo noget helt andet! Her er det så, at brugen af bindestreg måske havde været klog – pen-island.net er ikke nær så let at misforstå.

Uafhængig click fraud rapport frikender Google

I forbindelse med en anlagt sag mellem Lane’s Gifts og Google er der blevet udarbejdet en uafhængig rapport der analyserer Googles måde at håndtere click fraud (det som Google helst vil kalde “invalid clicks”). Rapporten er skrevet af Alexander Tuzhilin, der er Professor of Information Systems ved NYC (New York University). I rapporten konkluderer Dr. Tuzhilin at Googles indsats for at bekæmpe click fraud er “acceptabel” (reasonable).

[Læs mere…]

Annoncering og ferie

Jeg leder med lys og lygte efter et nyt hus for tiden. Og det kan godt være en frustrerende oplevelse her i ferieperioden. For ufatteligt mange af de ejendomsmæglere, der annoncerer med huse til salg lige nu er faktisk taget på ferie og lukket butikken helt. Det må gå godt! Udover at det er irreterende, så kan det også godt undre mig en del, at disse ejendomsmæglere annoncerer for huse, når de ikke gider tage sig af interesserede købere (som mig) der ringer. Det er da spild af penge og annonceplads! Og det sender også et underligt signal, til mig, om de pågældende ejendomsmæglere. Jeg ville da aldrig sætte mit eget hus til salg gennem en af dem. Gud ved hvor mange handler der går tabt i disse uger – folk som mig, der gerne ville købe et hus, men fordi mægleren har lukket vælger at se på noget andet istedet. Enten har  ejendomsmæglerne det for godt, eller også har de ikke en skid styr på deres annoncering. Eller begge dele …

Nyt Site Diagnostics Tool i Google AdSense!

Google har netop lanceret en ny side under AdSense administrationen: Site Diagnostics. Du finder linket som den 4. tab under “Reports” når du har logget ind på din AdSense konto (hvis du altså har sådan en). Hvis du ikke har en AdSense konto er dette indlæg nok ikke så spændende for dig 🙂

[Læs mere…]

Amnesty International anklager Yahoo, Google og MSN!

Amnesty International anklager de store søgemaskiner Google, Yahoo og MSN for brud på menneskerettighederne – nærmere bestemt Artikel 19, hvori der står “Everyone should be guaranteed freedom of expression” (Alle har ret til frit at udtrykke sig). Og ikke alene mener Amnesty International at disse søgemaskiner forbryder sig mod denne paragraf, men de påpeger også den åbenlyse dobbeltmoral i det faktum, at søgemaskinernes handlinger ligger meget langt fra de fine officielle hensigtsærklæringer de har om bl.a. fri adgang til alle informationer. Penge og gode forretningsmuligheder vejer åbenbart tungere end en forkromet etik.

TILFØJELSE: link til den omtalte Amnesty International Rapport (PDF) med titlen “Undermining freedom of expression in China” og et stort billede af Yahoo! på forsiden!

[Læs mere…]

Det Semantiske Web forhindres af uduelige webmastere!

Google’s Director of Search Peter Norvig, kom med en markant udtalelse ved AAAI (American Association for Artificial Intelligence), da han sagde at en af de største forhindringer for gennemførelsen af Det Semantiske Web (The Semantic Web), som Tim Berners-Lee og the World Wide Web Consortium kæmper for, er det faktum at de fleste webmastere aldrig vil kunne finde ud af det. De er for “dumme”. Jeg må give Peter Norvig og Google helt ret! Størstedelen af den eksisterende HTML publiceret på Nettet er allerede fyldt af helt basale syntaks fejl, så at forestille sig at almindelige webmastere pludselig skulle blive i stand til at levere deres indhold i langt mere avancerede, og standardiserede, formater er efter min mening temmelig naivt. Peter Norvig kom også med et par andre gode grunde til at Det Semantiske Web nok ikke sådan lige bliver til virkelighed …

[Læs mere…]

Organiserede klikpirater angriber PPC-modellen

Jeg blev opmærksom på en ny slags click fraud i dag, da jeg læste et glimrende indlæg i Super Aff bloggen. Klikpirater, kunne man kalde det på dansk. Bander af klikpirater, for at være mere nøjagtig. Der er øjensynligt allerede masser af sådanne organiserede grupper, der udfører dette klipirateri, hvor de groft sagt røver og bedrager andre annoncøærer for egen vindings skyld. Det er dog meget tvivlsomt om det er ulovligt. Under Dansk lov tror jeg i hvert fald ikke det er …

[Læs mere…]